Arbejde eller pause

Indlægget er udtryk for min personlig holdning

 

Vi skal som lærere have betalte pauser, fordi vi arbejder i pauserne.
En pause for os lærere, er reelt blot en pause fra undervisning. Det betyder altså ikke, at vi ikke arbejder i pausen. Tværtimod – rigtig mange vigtige opgaver udføres i pauserne.
At fjerne de betalte pauser vil skabe store problemer på skolerne. Da vi reelt ikke kan udføre vores arbejde, hvis vi ikke står til rådighed i pauserne.

 

En lille historie om en pause.

Det er en grå og regnfuld efterårs onsdag. Eleverne i 3 klasse skal have lidt ekstra tid til, at få regntøj og støvler på en dag som i dag. De glæder sig til en velfortjent pause i det fri. De fumler med lynlåse og knapper, men skynder sig det bedste de har lært.

De fleste springer af sted med bolde, æbler, sjippetorve og stor begejstring, ud af døren til 15 minutters fri leg.
En kan ikke finde vanterne, En anden kan ikke binde snørebåndene, og en tredje har slet ikke lyst til at komme ud. De skal alle have en hånd, lidt hjælp og en venlig snak inden de er parate til, at komme ud til de andre i skolegården.
Med lange målbevidste skridt når jeg toilettet. Kø!!! Får en hyggesnak med de andre damer i køen, om det problematiske i, at skolen kun har to toiletter til 35 kvinder, der skal koordinere tissetrangen, med skoleklokken.
Flyver hen til kaffeautomaten, skal lige nå at tanke op inden næste time. Kø igen! Skolelederen står i køen foran mig. Han giver mig en besked om, at der er fundet en dato for mødet med skolepsykologen og Henriks forældre.

Sætter mig ved mit team, vi skal nå, at få styr på transporten til turen til Statens Museum for Kunst i morgen, men skal også lige have svaret på en forældremail, prøver at gøre begge dele på en gang. Man er vel lærer og i stand til at multitaske!
Gårdvagten; som i øvrigt også har pause kommer ind på lærerværelset. En af mine elever har slået sig og græder. Jeg smider alt , jeg har i hænderne, og går ud på gangen til eleven trøster og giver plaster på.
Så ringer klokken igen, næste time er i gang.

 

Drøner ind på lærerværelset, tager mine ting og min halvkolde kaffe, når lige at aftale, at vi må koordinere transporten til i morgen over Intra. Tiden er sluppet op!!!

Alle de mange ting sådan en pause rummer af opgaver, er alle absolut vigtige. Hvis vi ikke skal have betalte denne såkaldte pause, hvornår, hvordan og hvem skal så løse alle disse opgaver?. Hvem skal binde snørebåndet, og kærligt få skubbet barnet ud af døren, som ikke har lyst til frikvarteret. Hvem skal trøste og putte plaster på, når barnet falder og slår sig?

Hvordan og hvornår skal den løbende kommunikation og koordinering foregå?

Vi står som lærere til rådighed alle de timer og minutter vi er på arbejde.
Det gør vi, fordi det giver mening. Mening for eleverne, for samarbejdet, for forberedelsen og koordineringen. Pauserne som i virkeligheden blot er pause fra undervisning, er de breaks der får dagene på skolen til at hænge sammen. Så naturligvis skal vi fortsat have betalt de såkaldte pauser.

 

 

Kommentarer