At halte er det nye sort!

Vi mennesker har to ben. Det ved du jo. Du ved også at det er rart at have to ben, der fungerer. Måske har du prøvet at det ene ben blev skadet, og hvor svært det er at komme rundt med et ben i gips? Jeg er glad for mine to ben.

Skolen går også på to ben. Et fagligt ben og et menneskeligt ben. Lige nu er der meget stor fokus på det faglige ben. Reformen er skyllet ind over børn og voksne med en bølge af faglighed. Der er nye mål, hvor eleverne skal måles på viden om tysktalende lande, om de kan de bygge et forsøg, og om de kan kommunikere fagligt. Der skal tages nationale tests, undervisningen skal planlægges i forhold til målstyring og de faglige mål skal evalueres af både børn og voksne.

Al den faglighed er det ene ben skolen står på. Og det ben bliver trænet helt vildt. Vi kender godt typen, der står og træner flere timer om dagen i fitnesscentret. Han kigger sig selvsikkert i spejlet og smiler til sig selv – Her er ingen smalle steder. Forestil dig nu at han kun har trænet den ene side af kroppen. At han er helt slap og slatten i den ene side af kroppen, som en 16-årig computerknægt. Den anden side er overpumpet og lækker. Sådan ser skolen ud nu. Elevernes ene ben pumpes med læring og viden, og der skal bare fyldes på. Jo mere jo bedre. Benet bliver større og større. Det andet ben hænger bare ved i hoften og dingler. Det ben burde være trænet med demokratiske værdier som samarbejde, solidaritet, omsorg og evnen til at vi bekymrer os om hinanden, så børnene kan gå ud og deltage aktivt i vores samfund. Et demokratisk velfærdssamfund, hvor vi passer på hinanden og står sammen.

Da jeg gik på læreruddannelsen havde vi både pædagogik, didaktik og et tredje fag om livsoplysning og medborgerskab. Jeg var helt vild, og elskede de fag. Jeg skulle bare ud og og gøre nogle børn klar til at være aktive og gode borgere i vores samfund – jeg ville gøre en forskel! Så kom jeg ud i den virkelige verden. Her ser jeg at de nationale tests og målstyringen skubber vigtigheden af solidaritet og medmenneskelighed væk – vel af mærke oppefra.

For at kunne stå solidt er det vigtigt at der er så nogenlunde lige meget styrke i begge ben. Vores børn kommer kommer haltende ud af folkeskolen på sit faglige ben, uden at være i stand til at gå oprejst. De vælter rundt i blæsevejr fordi balancen er så dårlig. De glider på isen, falder og kan ikke komme op igen, så de må slæbe sig rundt. Alt dette fordi de ikke har lært at stå på begge ben i folkeskolen. Der er ikke et støtteben til at tage fra når det faglige ben forsvinder under dem. Det hænger og dingler fra hoften og er ikke brugbart. Det er ikke godt nok. Vi forsømmer lige nu det ene ben.

Fokus skal flyttes fra fagligheden, så der kommer balance. Ingen person kan nogensinde opretholde en sund livsstil ved kun at træne den ene side. Det kan skolen heller ikke. Vi skal træne begge ben, for at børnene kan lære at stå solidt. Træner vi dem begge vælter vores børn ikke i blæsevejret, og de glider ikke på isen, for der er et ben mere at stå på. De er i balance.

Kommentarer