Bliver Retten sat? Et muligt fremtidsscenarie

”Thi kendes for ret” startede dommeren sin domsafsigelse mod mig, mens jeg nervøst afventede min dom, og tankerne for gennem mit hoved. Gad vide, hvad jeg idømmes af straf, og hvordan begrundelsen vil lyde? Havde en underretning til de sociale myndigheder ændret noget? Hvordan kan myndighederne vide og bevise, at underretningen havde gjort en forskel?

Regeringen er i sit gettoudspil kommet med et forslag om, at fagprofessionelle skal kunne straffes for ikke at lave underretninger til de sociale myndigheder, hvis børn, de kender, mistrives. Som straf foreslås der bøde eller fængsel i op til fire måneder og i svære tilfælde op til et år.

Her stod jeg i Retten i Roskilde anklaget for ikke have skrevet en underretning om en elev. En elev jeg havde i en klasse for knap 10 år siden. På en meget gennemsnitlig skole i Danmark – hvis en sådan findes – havde jeg igennem flere år en ligeså gennemsnitlig klasse.

Det er en fantastisk rejse at være på hver gang. Eleverne kommer ind som børn, og de forlader skolen som unge på vej mod at blive selvstændige voksne.
I sådan en klasse gennemlever vi mange ting sammen. Det kan være forældrenes skilsmisse, endnu en skilsmisse (denne gang fra den nye papmor!), forældres jagt efter en ny kæreste, arbejdsløshed, sygdom og død, selvskade, børn der flytter skole, og for nogens vedkommende kommer tilbage igen. Men vi oplever selvfølgelig også masser af glæde og liv, såsom det at blive store søskende, at lære at løse interne konflikter, ferie, fødselsdage og en masse andre små og store historier præget af glæde, lykke og varme.

Jeg er meget bevidst om den skærpede underretningspligt, jeg er underlagt. Den betyder, at jeg skal underrette de sociale myndigheder, hvis jeg ser tegn på, at en ung mistrives eller er truet. Samtidig har jeg naturligvis tavshedspligt, og det betyder, at jeg ikke kan komme nærmere ind på de enkelte tilfælde.

I Roskilde Kommune bruger vi Roskildemodellen. I den er beskrevet, hvornår og hvordan vi som professionelle skal handle. Derudover er der på den enkelte skoler tilknyttet en socialrådgiver, der kan rådgive og vejlede samt deltage i møder mellem lærere, elever og forældre.

Selvfølgelig underretter jeg, men det er komplekst, og betyder ofte, at det fremtidige samarbejde mellem lærer, elev og forældre kompliceres betydeligt. Det kan være elever, der ved, at det, der foregår i hjemmet, er forkert. Men det er det, de kender og derfor føler sig trygge ved. Barnet føler sig meget splittet mellem lærere og forældre eller mellem forældre, der alt afhængig af sagen enten samarbejder eller sågar modarbejder om deres eget barns bedste.
Desuden oplever vi som professionelle ofte, at vi intet hører efter en underretning, eller at der ingen forandring sker. For få år siden blev vi bedt om at holde igen på underretningerne, da antallet af underretninger i forvaltningen var steget så voldsomt, at socialrådgiverne ikke kunne følge med.

Når regeringen i deres ghettoudspil kommer med forslag om, at jeg som lærer skal kunne fængsles, så er det en mistænkeliggørelse af, at jeg ikke gør mit arbejde ordentligt.
Antallet af underretninger vil sandsynligvis stige eksplosivt. Ingen af os ønsker at havne i Vestre Fængsel! Antallet af underretninger er rent faktisk steget fra 64.336 i 2014 til 104.100 i 2016, så der er intet der tyder på, at de professionelle i Danmark bare lukker øjnene og håber det går.

I mit tilfælde er det indtil videre bare en frygt. Jeg er ikke tiltalt, og retten er et sted, jeg besøger med mine elever i 9. klasse i samfundsfag, og sådan må det godt blive ved med at være.

Kommentarer