Castrum Doloris, Piet Hein og Klaus Riskærs bedstemor.

Alle tv-stationer i det danske land sender direkte.
Et kor synger smukke og meget rørende salmer.
Folk sidder med tårer i øjnene og kigger op på kisten, som er omgivet af æresvagter, mens den ligger på ”Castrum Doloris” .

Hele Danmarks befolkning er inviteret til at komme forbi og tage afsked.
Rigtig mange mennesker benytter lejligheden til at vise den sidste ære og respekt.

Rundt om i hele landet bliver der lagt blomster og sendt en sidste hilsen.

Det er svært at forstå, at det nu er slut.
Men desværre er der ikke nogen vej tilbage. Folkeskolen er død!

Dette er heldigvis blot et tænkt eksempel, men jeg frygter, at dette kan blive til virkelighed i forbindelse med de OK18 forhandlinger, som er i gang for tiden.

 

Rundt om på lærerværelserne er det helt store samtaleemne for tiden, hvordan det går med forhandlingerne, og hvad de mon ender ud i.

Mange lærere tænker med frygt tilbage på foråret 2013, hvor den berømte og berygtede lockout var en realitet.

Mange af de lærere, som oplevede lockouten, føler stadig, at de ikke fik er fair behandling i forhold til, hvordan man normalt forhandler overenskomster i Danmark.

 

Desværre har denne oplevelse gjort, at en hel del af lærerstanden i Danmark har mistet tilliden til, at man kan forvente, at der bliver forhandlet en overenskomst og ikke bare dikteret en.

 

Hvis disse lærere ikke oplever, at de bliver hørt og taget seriøse i forhandlingerne, så er det min store frygt, at disse vil skifte erhverv.
Jeg oplever kollegaer, som sidder og får tårer i øjnene blot ved tanken om, at forhandlingerne kan ende i en faglig konflikt igen.
Flere er allerede begyndt at se sig om efter andre jobs, som de kan finde interessante.

Mange af disse kollegaer har været lærere i rigtig mange år og har en erfaring, som man ikke kan erstatte.

 

Hvis man mister denne viden og erfaring, vil jeg mene, at man kan kalde folkeskolen for død.
Også ender det med, at folk kommer og lægger blomster på den lokale skole.

Jeg ved godt, at folkeskolen helst skal følge med tiden og den generelle udvikling i samfundet.
Som lærer, bliver man med tiden meget specialiseret inden for nogle fag, og derfor kan man med tiden arbejde mere effektivt inden for disse fag.

Dette syntes jeg også at man skal tage højde for i planlægningen af skemaerne.

Men man skal dog huske på, af selvom man kan været meget specialiseret inden for et fag, så er det stadig mennesker, som man arbejder med, og mennesker er ikke ens.
Derfor er vigtigt, at man stadig har mulighed for at være sikret tid, hvor man kan tilpasse sin viden og undervisning til de elever som man skal undervise.

 

Jeg vil bede overenskomstforhandlerne om at huske på Piet Heins citat, som lyder:
Visdom må ynkeligt visne ned, når den veksles til kolde kontanter.”

Hvis man kun tænker i kroner og øre, når man sidder og forhandler en overenskomst, så er jeg ikke i tvivl om, at den visdom og erfaring, som er opbygget i folkeskolen, visner og dør.

 

Man er derfor nødt til at tænke sig om på begge sider af forhandlingsbordet i denne tid. Man skal kunne sætte sig i hinandens sted og se tingene fra begge sider!

 

Klaus Riskær fortalte engang, at hans bedstemor altid sagde:

Lysten til at ville, giver evnen til at kunne”.

 

Husk dette, kære forhandlere, således at vi ikke skal til begravelse for folkeskolen!

 

Kommentarer