De måske egnede

Hvis du går i 8. Klasse og gerne vil videre på gymnasiet efter folkeskolen, skal du have et karaktergennemsnit på mindst 5. Den nye gymnasiereform er landet, og adgangskravet har været genstand for en heftig debat. Som lærer i folkeskolens ældste klasser er jeg faktisk helt enig i, at eleverne skal have et solidt fagligt niveau ved indgangen til gymnasiet. Problemet er et andet: Gymnasiet sætter dagsordenen i spørgsmålet om valg af ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Og folkeskolen underviser, som om gymnasiet er målet for alle vore elever. De, der kun er ”måske egnede”, må tage til takke med second best: Erhvervsuddannelserne eller en tur i 10. Klasse. Den er ikke nem at sælge.

Karaktergennemsnittet deler vandene på lærerværelser og i politiske kredse. Hvilket gennemsnit vil tilgodese inklusionstanken uden at udvande gymnasiets akademiske dannelsesprofil? Skal der overhovedet være et karakterbundet krav ved overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen.

Diskussion er efter min mening afsporet. Som lærer i overbygningen er jeg den, der skal foretage en såkaldt uddannelsesparathedsvurdering af den enkelte elev på 8. og 9. klassetrin. Her oplever jeg gang på gang at sidde med elever, som vi ikke vurderer parate til en gymnasial uddannelse, som enten har brug for et år mere i grundskolen, d.v.s. et 10 klasseforløb, eller en mindre boglig uddannelse på erhvervsuddannelsesskolerne. Vurderingen tager udgangspunkt i graden af personlig og social modenhed, og nu også et karaktergennemsnit på 5 for gymnasiets vedkommende.

Interessant nok vil de alle sammen på gymnasiet. Også Anton med et snit på 2,3 og Ahmed med 3,5 og et fravær på 28 % i 8. Klasse. Nora, der har svært ved at koncentrere sig 45 minutter ad gangen om at læse en samfundsfaglig tekst om det økonomiske kredsløb. Og Mahmud fra 9. som spørger mig før terminsprøverne, om der også er genretræk i et debatindlæg. De sidder alle med vredestårer i øjnene, når gymnasiedrømmen brister eller udsættes et år. Det holder også rigtig hårdt at få forklaret forældrene, at det ikke er en underkendelse af deres børns i øvrigt formidable evner til alt andet end lige netop at passere gennem nøglehullet til det forjættede gymnasieland.

There’s something rotten! Og råddenskaben består i en forskruet samfundsdiskurs, hvor akademiseringen af den enkelte overstråler ethvert andet karaktertræk og enhver evne, vi måtte besidde. Så når vi sidder til forældremøde i 8. og 9. med Ahmed og hans håbefulde forældre og siger, at der er så mange andre veje end gymnasiet til et rigt og meningsfuldt liv, så klinger det hult.

Kreativitet og innovation har trange kår i Danmark. I Politiken den 26. november 2016 kunne man læse en helsides artikel om ”de vilde idéers” fravær i folkeskolen – og nødvendigheden af at få dem tilbage. Gymnasieelever fravælger interessefag, fordi de går efter ”det høje snit” og foretager sikre, frem for innovative, opgavevalg for at opnå en eftertragtet plads på en videregående uddannelse.

Kreativitet forudsætter plads til at fejle. Vi skal flytte fokus fra PISA og nationale tests mod at dyrke praktiske kompetencer. Vi skal have de praktiske og musiske fag på banen hele skoleforløbet igennem. Og vi skal introducere håndværk og servicefag i langt højere grad. Vi er nødt til at arbejde nedefra og op, hvis vi skal vende samfundsdiskursen fra bogen mod håndens virke. Vi skal have etableret den sandhed, at dannelse, begavelse, kreativitet, innovation og entreprenørskab, som vel og mærke er fremtiden – på ingen måder ligger i naturlig forlængelse af et gymnasievalg.

Det skal blive troværdig tale, at der er mange veje til et godt ungdoms- og voksenliv. Gymnasiet er bare en af flere muligheder. Så går det måske hen og bliver fuldstændig ligegyldigt med adgangskravet; for de der ikke kan, vil i virkeligheden hellere noget helt andet, som har lige så stor attraktionsværdi og fremtidsperspektiv – også i samfundets øjne.

Så når uddannelsesparathedsvurderingen skal foretages, hvis den fortsat skal det, har de ”måske egnede” allerede fravalgt gymnasiet til fordel for en mere egnet vej.

Kommentarer