Der er et hul mellem skolen og samfundet

Kommentaren er bragt i Information d. 19/3 2016

Jeg ser masser af børn, der kan bidrage positivt til velfærdssamfundet, men en dårlig digtanalyse står desværre imellem dem og erhvervsuddannelsen.

Ingen skoleelever gider at være håndværker. Det ved jeg, for jeg er lærer og sender dem af sted på ungdoms­uddannelser.

Den udfordring har vores politikere også luret, og tiltaget har så været at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive via krav om, at eleven som minimum skal have et gennemsnit på 02 i dansk og matematik.

Derudover har de stablet en ny uddannelse på benene, nemlig EUX, hvor man får en håndværksmæssig uddannelse samtidig med en gymnasial uddannelse.

Det synes mange er rigtig smart. Så får vi klogere og dygtigere håndværkere! Der er bare et problem, og det er, at vi ikke får flere håndværkere ud af det. Den uddannelse er nemlig først og fremmest et springbræt til akademikerverdenen.

Derfor sidder jeg nu med elever, som siger, at de gerne vil tage en håndværkeruddannelse, hvis det er en EUX, for så kan de blive arkitekter og ingeniører den vej igennem.

Vi får altså rigtignok flere elever til at gå på en håndværksmæssig uddannelse, men de elever har i virkeligheden ikke lyst til at arbejde med et håndværk. Og så er vi jo lige vidt. Der er stadig ingen til at bygge og reparere vores huse og biler. Til gengæld har vi sendt flere unge mennesker ud i en akademikeruddannelse, der fører til arbejdsløshed.

Resultatet for samfundet bliver, at vi fortsætter tendensen med at opbygge et stort A-hold fyldt med akademikere, hvoraf en stor del er på overførselsindkomst.

B-holdet er så dem, der ikke har et arbejde, fordi de er blevet sorteret fra allerede efter folkeskolen, fordi de ikke kunne bestå danskprøven med 02 i gennemsnit. De må knokle med lavtlønnede ufaglærte job, hvis ikke de vil på overførselsindkomst – sammen med akademikerne.

Overser kvaliteter

Vi er ved at skabe et samfund, hvor mistillid er et varemærke. Vi tror ikke på, at andre kan noget, medmindre de har gode karakterer og en lang videregående uddannelse.

Jeg ser børn i skolen, der knokler, er mødestabile, har fantastiske sociale evner, men de kan ikke få 02 i dansk og/eller matematik. Og nu er muligheden for at få sig en uddannelse taget fra disse børn. Det er børn, der er klar over, at der skal knokles, hvis de vil bidrage til samfundet, og de gør det gerne – men det får de ikke lov til, for det med at analysere digte og skrive artikler er ikke deres spidskompetencer.

Hvorfor er samfundet så fokuseret på akademikeruddannelser, at vi glemmer at udnytte alle de kvaliteter, børnene har? Der er et klart hul mellem skolen og samfundet. Der er masser af børn, der har menneskelige egenskaber, der kan bidrage positivt til samfundet, men ikke må på grund af en dårlig digtanalyse. Vi går altså glip af hårdtarbejdende og pligt­opfyldende unge mennesker i vores samfund på et helt absurd grundlag.

Velfærdssamfundet står kun, fordi vi har haft en værdi om at kere os om hinanden. Jeg er bange for, at den værdi er ved at forsvinde.

Ind i firkanten

Erhvervsuddannelserne bliver aldrig populære, før vi holder op med at bruge dem som skraldespand. Der er en udpræget misforståelse af, hvad der kræves for at være klar til en erhvervsuddannelse. Det kommer ikke kun til udtryk i karakterkravene. Hvis man ikke er så stabil i fremmøde og deltagelse i skolen, bliver man også puttet ned i ’klar til erhvervsuddannelse’-kassen.

Det forstår jeg ikke, for når man er lærling, så møder man altså klar til at arbejde på pladsen kl. 7 om morgenen og får fri kl. 16 – hvis altså arbejdet er færdigt. Man kan ikke gemme sig og lade de andre gøre arbejdet. Møder man ikke op, mister man sin løn, og man kan miste sin læreplads.

Alligevel kan de ovennævnte børn, der bøvler med digtene, men ellers lever op til de personlige krav, ikke komme på erhvervsuddannelsen. Karaktergennemsnit er ikke vejen til at gøre uddannelser attraktive.

Jeg ser mange gode kvaliteter i børn hver dag. Og jeg ser, at de ikke bliver brugt optimalt. Børn skal presses igennem firkanten til akademikerverden. Hvis de er runde, presser og former samfundet og skolen dem, indtil de passer ind i firkanten.

Afskaf karaktergennemsnittet til ungdomsuddannelserne, og vejled i stedet de unge det rigtige sted hen. Stil alle ungdomsuddannelser lige – akademiske eller ej. Så har vores velfærdssamfund nok en chance for at overleve.

 

Pernille Holm er skolelærer

Kommentarer