Derfor forbereder jeg mig på konflikt

“Nå, hvad tror du – får vi en konflikt eller en aftale?” spurgte en af mine venner mig til påskefrokosten langfredag. “Jeg tror, vi får konflikt,” svarede jeg prompte. En udsættelse af konflikten er i mine øjne slet ikke det samme som, at der kan findes en løsning. Et eventuelt mæglingsforslag skal stadig stemmes igennem af alle os, der er medlemmer af de faglige organisationer. Jeg stemmer i al fald ikke for noget, der til forveksling ligner lov 409 (den lov om lærernes arbejdstid, som afsluttede lockouten i 13 og stadig gælder).

Jeg stemmer ikke for fastholdelse af de nuværende vilkår, heller ikke selvom vi måske kan få lidt mere i løn. En lille lønstigning gavner ikke noget, når man bliver syg af at gå på arbejde. Lidt ekstra lønkroner ændrer ikke på, at jeg alt for ofte er for træt efter arbejde til at være en god mor for mine børn. Alt for mange lærere går ned i tid på arbejdet for at kunne holde til jobbet. Jeg er en af dem, som ønsker det, men ikke må få lov af min leder på trods af, at jeg har været sygemeldt med stress, og min læge anbefaler, at jeg får en varig lettelse af min arbejdsbyrde.

Derfor skal vi have forbedringer af vilkårene for vores arbejde, og det virker ikke sandsynligt, at vi får tilbudt det, når arbejdsgiverne samtidig prøver at presse lov 409-lignende forhold ned over andre faggrupper som for eksempel sygeplejerskerne.

Det er bemærkelsesværdigt, at Sophie Løhde ikke nævner arbejdstid med ét ord i sin kronik i Politiken fra 29.01. Til gengæld skriver hun om løn, lidt om frokostpause (dog uden at forholde sig til, at det handler om arbejdstid) og om tonen i debatten, som hun mener er unødigt hård over for arbejdsgiverne. Tonen i debatten er et symptom på benhårde forhandlinger og store frustrationer hos de offentligt ansatte. Men hvornår bliver vores frustrationer taget alvorligt? For mit eget vedkommende er det uacceptabelt, hvis vi skal fortsætte med de samme ringe vilkår, som har hersket de sidste 5 år, og jeg er stor modstander af, at andre faggrupper skal underlægges noget lignende.

Vi skal have vilkår, som gør at vi kan udføre vores arbejde på en forsvarlig måde. Og det gælder selvfølgelig alle offentligt ansatte. Derfor forbereder jeg mig på konflikt. Jeg har nemlig stadig til gode at høre forhandlerne for arbejdsgiverne sige, at de anerkender, at vi er for pressede, og at de vil være med til at give os vilkår, som gør, at vi ikke bliver syge af at gå på arbejde.

Kommentarer