Det er dig, der er nogen

Jeg har aldrig brudt mig om, at gå forrest. Rollen som nummer 1 passer mig ikke rigtigt. Jeg vil helst stå lige bag en dygtig leder og udføre, det arbejde jeg bliver bedt om. Jeg har ventet længe, men der kommer ikke nogen. Jeg har indset, at hvis arbejdet skal gøres, er det vist mig, der er nogen.
Under lockouten mente nogen, at det var en god idé at male nogle bannere – så jeg malede bannere. Nogen mente også, at jeg skulle stå i en rundkørsel og hilse pænt på folk om morgenen. Så jeg stod i rundkørslen. Og jeg smilede. Og jeg vinkede. Fordi nogen sagde, at det var det, jeg skulle gøre.
Det blev efterår, og nogen lavede en kampagne for at få de udsatte til at stemme. ”stemmer på kanten” hed kampagnen. Jeg mødte op og ventede på, at nogen kom og fortalte mig, hvad jeg skulle gøre. En dag sagde jeg til en medfrivillig, at nogen burde lave til vælgermøde for de udsatte i Kalundborg. Min medfrivillige sagde, at det kom der nok ikke nogen og gjorde, så hvis jeg ville have et vælgermøde i Kalundborg, måtte jeg selv lave et.
Jeg vidste ikke, hvordan man laver et vælgermøde, men med lidt hjælp fra de andre frivillige, gik det. Det vælgermøde, jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle lave, blev en succes.
Nogen burde fortælle om, at vores kolleger bliver syge. Nogen burde fortælle om de inklusionsbørn der har det svært. Nogen burde fortælle, om underretninger der bliver væk. Nogen burde fortælle, om de fantastiske undervisningsforløb der bliver lavet. Nogen burde fortælle om, at børnene i den danske folkeskole faktisk er ret dygtige.
Det er mig der nogen, men det er også dig. Der er ikke andre end os selv, til at fortælle de historier der skal fortælles.
DU er nogen

Kommentarer