Det er for nemt at skoleshoppe i Københavns Kommune

”Er Jakob i skole i dag?”

Spørgsmålet kommer fra min lærerkollega. Jeg har lige haft 5. klasse i en dobbeltlektion i matematik, så jeg bør jo vide det. Men jeg tøver. Jeg er i tvivl.

Jeg er i tvivl, fordi jeg aldrig når at kigge alle elever i øjnene i løbet af en undervisningslektion. Jeg er flov over det, men der er så mange elever, at jeg efter timen ikke er sikker på, hvem der egentlig var tilstede. Årsagen er, at der er 29 børn i min 5. klasse.

Jeg ved ikke om Jakob var der, men jeg ved, at ikke alle elever får noget ud af min time. For jeg når ikke rundt til alle – heller ikke dem med hånden oppe, der har brug for hjælp til matematikken, der driller. Jeg når heller ikke hen til dem, der er hurtigt igennem og har brug for mere udfordring. En ting er sikkert: Der var ingen af eleverne, der fik en undervisning, hvor de alle blev set. Hvor de blev udfordret der, hvor de er. Hvor der var ro og mulighed for at få hjælp. Årsagen er, at der er 29 børn i min 5. klasse.

Det er der, fordi københavnske forældre i stor stil benytter sig af det frie skolevalg til at shoppe skoler, og flytter deres børn, når de er utilfredse med undervisningen, skolens ry, de andre elevers baggrund eller klassekulturen. Det betyder, at jeg står med overfyldte klasser, mens der på naboskolen mangler (ressourcestærke) elever, til at hjælpe med at bygge det gode klassefællesskab op. Det sker, fordi Københavns Kommune tillader skoleskift indtil klasseloftet på 28 elever er nået. Når der så flytter nye elever til et – i forvejen populært – skoledistrikt, har de krav på optag på skolen, og vi når derfor over klasseloftet. Det er det, der er sket i mine tre 5. klasser, hvor vi har måttet absorbere 13 nye elever på et år. Det er det, der er årsagen til, at jeg ikke kan nå alle eleverne.

Jeg anerkender, at der er familier og børn, der har brug for et skoleskift. Det skal naturligvis være en mulighed. Jeg forstår også godt de forældre, der flytter deres børn – de gør det, de føler, må være bedst for dem. Men det skaber problemer på både de skoler, de flytter fra og de skoler, de kommer til.

Derfor er politikerne i borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus nødt til at tage ansvaret for at løse et problem, der i høj grad går ud over alle kommunens børn. Jeg mener, at problemet er nemt at løse: Gør som Frederiksberg Kommune, der har gjort brug af folkeskolelovens §17, hvilket betyder, at man på Frederiksberg ikke kan flytte skole, hvis der er 22 i elever i 0.-3. klasse og 24 elever i 4.-10. klasse. Så bliver det ikke lige så nemt at skoleshoppe og dermed skabe overfyldte klasselokaler på én skole, mens man flygter fra en synkende skude, man kunne have hjulpet med at redde.

Så kan jeg nå at se Jakob i øjnene. Så kan jeg kan hjælpe og udfordre der, hvor der er brug for det. Så kan vi hjælpe forældrene med at tage ansvar for vores fælles folkeskole.

Kommentarer