Det er ikke kun sjovt at være en 12-tals-dreng

Tillykke med dit 12-tal, Viktor!”, bliver der råbt fra bagerste række. Viktor tager stille imod sin stil. Viktor er dygtig, og det ved han godt. Men han går altså kun i 8. klasse. Der er stadig meget, han skal lære. Og ingen laver jo alt perfekt hver gang. Denne stil var ikke hans bedste, men han har stadig gjort et flot stykke arbejde. Nederst på stilen står en tilbagemelding med, hvad der var godt, og hvad der kunne arbejdes på at forbedre. I nederste højre hjørne står tallet 10. Karakteren 10 står for ”den fortrinlige præstation”. Det er jo pæne ord, og Viktor har da også gjort det rigtigt godt. Så her burde jo ikke være noget problem. Men Viktor er ked af det. Han skynder sig at gemme stilen i tasken og går ”på toilettet”.

Men hvorfor er Viktor ked af det? Det er han fordi, der hviler et kæmpestort pres på ham fra klassekammeraterne. De forventer, at han får 12 hver gang. Han bliver faktisk ofte kaldt 12-tals-drengen. Og Viktor er egentlig populær. Han er vellidt blandt børn og voksne, har venner, er god til håndbold og er vel nok sådan en, som mange af de andre ser op til. Men trods det, at han er dygtig og har succes på mange felter, så er Viktor ofte stresset. Han bruger mange timer hver dag på at lave lektier, selvom stoffet ikke er svært for ham. For det skal være perfekt. Alt skal være perfekt. Han har jo en rolle at leve op til. Klassen forventer, han får 12. Han er jo 12-tals-drengen.

Det er nok i høj grad misundelse, som er skyld i, at de andre elever så ofte taler om Viktors karakterer. Ikke misundelse over Viktors evner. Dem ser de andre op til. Men misundelse over, at Viktor ofte får skrevet nogle tal på sine tilbagemeldinger fra lærerne, som de andre aldrig kommer i nærheden af. Tal, som lærerne skal skrive på. Det er nemlig politisk bestemt, at der skal gives karakterer i folkeskolen. Disse tal betyder sindssygt meget for eleverne. De gennemsyrer deres skoledage. De identificerer sig selv og andre gennem karakterer. Og det er hårdt at være en 02’er, som har svært ved det meste i skolen. Men det er i høj grad også svært at være en 12’er. For det er et forventningspres, som det er helt umuligt at leve i for et barn. Det skaber stress og angst.

Den store stræben mod de høje karakterer forplanter sig og bliver definerende for, om de unge mennesker oplever at få et godt liv. I 2018 viste en undersøgelse lavet af psykiatrifonden, at af 1500 adspurgte unge mennesker mellem 16 og 24 år, var 41% kun tilfredse, hvis de fik 10 eller 12. Undersøgelsen viste også, at hele 62 procent var bekymrede for, om de ville komme ind på den uddannelse, de ønskede, eller få det job, de gerne ville have. Og 40 procent mente kun, de var gode nok, hvis netop de ting lykkedes.

Lad os nu få de karakterer ud af folkeskolen, så vi kan få læringen ind som det centrale i undervisningen i stedet for resultater. Lad børnene være børn og føle glæden ved at lære fremfor forventningspresset på at præstere. Som lærere, er vi uddannet til at kunne give god feedback og evaluere konstruktivt, så eleverne kan udvikle sig. Til det behøver vi ikke at blive pålagt at bedømme eleverne med tal.

Så kan det være, at Viktor ikke længere skal leve op til navnet ”12-tals-drengen”, men blot være Viktor.

Kommentarer