Det er tid til et opgør med Forældreintra

“Har du for travlt?” spørger en mor i en besked på intra. Anledningen er, at min kollega har skrevet på Forældreintra, at ugeplanen først vil blive lagt ud mandag morgen. En anden af mine kollegaer, får konsekvent beskeder med spørgsmål til og kritik af hendes ugeplan kort tid efter, hun har trykket “udgiv” om fredagen. Vi, der er lærere i indskolingen, oplever ofte, at der er endog meget stor interesse for information om elevernes undervisning. Men er det en god udvikling, at vi har forældrene til at kigge os over skulderen og helt ned i de små detaljer omkring undervisningens planlægning? Og hvad stiller vi op med, at nogle forældre er overinvolverede, mens andre trækker sig helt fra kommunikationen?

Når nye forældre møder folkeskolen, får mange et chok. Det skete også for mig, selvom jeg selv er lærer og derfor vidste en del om, hvad jeg havde i vente. Forældreintra bombarderer forældre med information, og er man pligtopfyldende, kan det være meget overvældende. Er man ressourcesvag, forestiller jeg mig, at det kan føles som en konstant løftet pegefinger, der uinviteret træder ind i ens liv. Jeg følte mig utilstrækkelig, da mit andet barn begyndte i skole i sommers, og jeg måtte erkende, at jeg ikke længere magtede at følge ordentligt med. Det gik for alvor op for mig, den dag jeg havde glemt turtasken og måtte hjem og hente den med tårerne løbende ned af kinderne og tænderne hårdt bidt sammen. Jeg var nemlig på vej til at komme for sent på arbejde. Jeg havde selv to indskolingsklasser på arbejdet, så der var alt for meget Forældreintra i mit liv.

Forældreintra er rullet ind over skolen, og er i mine øjne blevet taget i brug uden en kritisk pædagogisk debat på skolerne. Teknologien har givet os denne mulighed for digital kommunikation, og vi bruger den ganske ukritisk. Konsekvenserne for samarbejdet mellem skole og forældre er alvorlige. Der bliver nu brugt store mængder tid på skolerne på at lave ugeplaner og besvare beskeder. Det sker ofte, at jeg må vælge mellem at besvare beskeder eller forberede undervisningen. Jeg kan derfor ikke lade være med at tænke på, om tiden brugt på Forældreintra er fornuftigt anvendt set i forhold til de udfordringer skolen står med i form af blandt andet inklusion og tidspres på lærerne.

Da jeg startede som lærer for 5 år siden, anede jeg ikke, hvordan jeg skulle kommunikere på Forældreintra. Derfor så jeg på mine kollegaer, og kunne konstatere, at de ambitiøse lærere skrev lange og detaljerede ugeplaner. Så det begyndte jeg også at gøre. Med tiden er jeg begyndt selv at tage stilling og ikke blindt følge en kultur, hvor detaljerede ugeplaner ses som en kvalitet. Mine ugeplaner er blevet meget kortere, og jeg så gerne at vi forsøgte helt at droppe dem eller som minimum nytænke dem. Jeg spørger mig selv, mens jeg skriver: Er det vigtig information?

Når vi som skole sender en masse information ud til forældrene, så er vi med til at sende et signal om, at det er vigtigt at holde sig orienteret hele tiden for at være en god forælder. I bogen “Sund og glad”, som udleveres gratis til nye forældre i skolen, kan man læse på side 8: “Du begynder også i skole” og på side 10 er en hel tjekliste med overskriften “Træn dig selv til skolestart”. Jeg forstår godt intentionen, om at ville forberede forældre på mødet med skolen, men jeg tror ikke, at denne selvhjælpstilgang gavner noget. Denne tilgang puster kun til ilden i forældre, som i forvejen er alt for fokuserede på at skulle præstere på deres børns vegne. De forældre, som har svært ved at rumme skolens krav, åbner aldrig den bog.

Jeg ønsker mig, at vi får en kritisk pædagogisk debat ude på skolerne om, hvad vi vil med brugen af Forældreintra. Jeg foreslår, at vi skruer gevaldigt ned for brugen af det, og i stedet bruger tiden på faktiske møder med forældrene og flere telefonsamtaler. Skriftlig kommunikation fordrer misforståelser, og det tager længere tid end mundtlig kommunikation. Samtidig er vi med til at skabe mere rum for overinvolverede forældre og ekskludere dem, som har svært ved skriftlig kommunikation eller bare ikke har overskud til den. Lad os åbne skolen op, og få flere møder mellem mennesker med fokus på at fremme forståelsen. Lad os gøre skolen til lokalsamfundets forsamlingshus.

Kommentarer