Det lille samfund

Vi talte i 8. klasse om hvordan klassen fungerede som et lille samfund, og hvordan klassen som et lille samfund kunne være et billede på det store samfund vi lever i. Vi tog udgangspunkt i vores klasse og talte om hvilke fordomme man kunne have i vores klasse og hvilke forskelligheder og ligheder, som kendetegnede os i klassen. Hvorfor tænker og handler vi som vi gør? Hvordan er muslimer og hvorfor findes der somaliske pirater? Hvordan er  det som ungt menneske at miste sine forældre til kræft og hvad er angst for en størrelse? Skal man være kristen for at holde jul og hvis ikke hvorfor går man så i kirke op til jul på mange skoler? Hvorfor drikker nogle alkohol og andre ikke? Hvad er forskellen på tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber? Hvordan er det lige med kæreste og er det naturligt at være homoseksuel? Hvad drømmer man om og hvilken uddannelse kunne man godt tænke sig?

Drømme, fordomme, bekymringer og håb blev diskuteret og mange forskellige synspunkter kom til udtryk, men dialogen var tillidsfuld og anerkendende blandt eleverne og jeg stod som lærer og tænkte “Tænk hvis voksne mennesker, som udtaler sig i medierne var lige så undrende og reflekterende på deres medmennesker og deres samfund, som disse unge mennesker var”.

Hver især gik vi alle hjem med en følelse af at have tilegnet sig mere indsigt i hinandens forskelligheder og det gav tryghed og lyst til at lære mere og være en del af et fællesskab. Det fællesskab er også et billede af det danske samfund og det kræver at man deltager, men også at man mødes med en anerkendende dialog og ønsket om at opnå indsigt.

Hvis alle tager del i fællesskabet og respekterer hinandens forskelligheder. Eleven med tørklædet, eleven som elsker Justin Bieber, eleven som er Jehovas vidne, eleven med ADHD, eleven med kærlighed til tatoveringer eller eleven som bare elsker fodbold. Ja, så kan man med rette sige at man lever i et moderne samfund.

Alle elever skal blive så dygtige som de kan, det kan ingen mennesker være uenige i. Som lærer oplever jeg nogle gange, at man med en fælles indsats kan støtte et ungt menneske med at bryde sin negative sociale arv. Det betyder ikke at man skal mindske betydningen af social arv. Jo mere god arv, des bedre. Ellers går man blot efter laveste fællesnævner og det får vi  hverken et samfund eller for den sags skyld en folkeskole i verdensklasse af. Det gør absolut ikke noget at man i klarer sig fremragende. Men man skal huske på at man klarer sig fremragende, når man udvikler sig og ikke nødvendigvis fordi man får høje karakterer. Den indsigt højner niveauet i folkeskolen og derved også niveauet i det danske samfund.

Hvis vi anerkender og respekterer hinandens forskelligheder og har tillidsfuld dialog med hinanden, lytter og argumenter sagligt og konstruktivt, i stedet for intriger og magtkampe, så får vi en succesfuld folkeskole og dermed også i sidste ende et succesfuldt samfund med et stærkt sammenhold, hvor vi sammen kan løfte hinanden fagligt og socialt. Det kan ganske vist ikke måles og vejes, og giver med overvejende sandsynlighed ikke noget signifikant udslag i en international undersøgelse, men den klasse vil jeg gerne gå i og det samfund vil jeg gerne leve i.

Kommentarer