Det skal være ligeså naturligt at vælge at blive håndværker, som at blive statskundskaber

Caroline møder ind om morgenen, og sætter sig ned. Hun har en knude i maven. På tavlen står der Dansk –  folkeeventyr.
Caroline har lige fået karakterer, der viste, at hun ikke er uddannelsesparat. Bare tanken får hendes øjne til at blive fyldt med tårer.
Alle hendes klassekammerater er stolte, de skal på gymnasiet efter 9.klasse, men hun er ikke klog nok – og den følelse får hun hver dag.
Til gengæld kan hun noget andet, hun bruger nemlig sine hænder til at male. Det er næsten magisk, det hun kan lave. Men hun føler sig ikke god nok, knuden i maven er der altid. For hun er et 02.

Caroline er ikke den eneste, der har det sådan i den danske folkeskole. For hende og mange andre børn, er folkeskolen for boglig. Den fagfaglige udvikling bliver sat højere end den personlige, og samfundets testkultur opfordrer eleverne, til at de skal have hovedet ned i bøgerne og suge viden til sig.
Det hænger godt sammen med den tendens, at et flertal af eleverne i dag vælger gymnasiet, og at regeringen prioriterer at eleverne kommer hurtigt igennem uddannelsessystemet og ind på de lange videregående uddannelser.

For Caroline, er det ikke den rette folkeskole. Og slet ikke en folkeskole der opbygger hende til en succes. En stor gruppe børn, har brug for større fokus på de praktiske fag i hverdagen. Både de praktiske fag vi kender i dag, men også som en del af alle de andre undervisningsfag. Det stiller store krav til lærerne, og planlægning af undervisningen. Men den praktiske tilgang til skolegangen, er det der kan redde de børn, som ikke har fundet sine kompetencer i dansk og matematik. De børn, som kan noget andet.

Vi som samfund har et ansvar for, at udvikle alles fulde potentiale. Et ansvar for, at Caroline ikke føler sig stemplet, men at hun kan drømme i en anden retning, og kan få hjælp til at komme derhen. At hun kan blive en succes – både for sig selv og for samfundet. Der skal være ligeså meget værdi, i at bruge hænderne som at bruge hovedet.

Konkret ønsker jeg plads til at børn som Caroline, kan få det praktiske til at fylde mere i skoledagen. Helt specifikt ved brug af praktikordninger, besøg i erhvervslivet og undervisning der trækker tråde til det praktiske Caroline kan.
Børn som hende, skal mærke at de lykkes. Ingen skal ikke føle sig som et 02. For de børn kan noget andet. Mit ønske er at når Caroline og de andre børn, går ud af folkeskolen, føler de sig som en succes, værdifulde og som personer samfundet har brug for. Det må være folkeskolens vigtigste opgave.
Børn der føler sig som en succes.

Kommentarer