Discountindsatser, nej tak!

Fra februar 2017 står Holbæk Kommune i spidsen for det kommunale indkøbsfællesskab FUS i forbindelse med udbud om anbringelse af børn og unge med særlige behov. Det væsentligste tildelingskriterium er økonomien, 50%. Dernæst tæller incitament til udvikling af borgeren, 30%. Og sidste tildelingskriterium er personalets kontinuitet og kompetenceudvikling. En efter min mening usmagelig procentfordeling!

Jeg har som lærer de seneste år arbejdet med inklusionsopgaver i folkeskolen. Her har jeg haft tilsvarende oplevelse af, at økonomi i alt for mange børnesager har vægtet højere end barnets trivsel og mulighed for positiv udvikling.

Jeg er ikke generelt imod inklusion. Jeg har oplevet en hel del børn med behov for hjælp fra it-teknologier, faste strukturer, stilladsering, særlig relation og/eller forskelligartede individuelle aftaler blive inkluderet og favnet med succes efter en skolestart eller en kriseperiode, hvor deres læringsudvikling eller adfærd stak udenfor skolens almindelige normer. Dette er inklusionens succeshistorier – fantastisk for alle at være en del af!

Jeg har på den anden side også oplevet at arbejde med elever, der har været centrum for den ene, den anden, den næste og den efterfølgende pædagogiske indsats, uden at vi over måneder og år har oplevet overordnet fremgang i barnets trivsel – snarere tværtimod.

Fra skolens side har vi i disse tilfælde fulgt kommunens procedurer og ud fra professionsfaglige overvejelser søgt rådgivning og samarbejde ved kommunens Børnekonsulentcenter og Familiecenter, nu Børneindsatsen.

Jeg har herfra oplevet et olympisk niveau af offentlig padling. Sager, der på papiret er under behandling, men som i virkelighedens verden syltes eller negligeres uden tanker på konsekvenserne for de børn, det hele drejer sig om: Børn, der hver morgen står op til endnu en dag, hvor de ikke er i trivsel. Børn, der ikke føler, de hører til i fællesskabet. Børn, der mister troen på voksne, fordi de ikke føler sig forstået og hjulpet. Børn, der bliver “hårde” for at kunne klare hverdagens modstand.

Disse børn har brug for at blive set, mærket og hjulpet hurtigere og langt mere kvalificeret, end jeg oplever, Holbæk Kommune de seneste år har prioriteret. Vi har ikke brug for discounttilbud med risiko for endnu dyrere efterregninger. Vi har brug for kvalitetshåndværk, hvor barnets udvikling vægtes højest.

Jeg håber derfor, at vores lokalpolitikere og embedsmænd vil se længere end efter den økonomiske bundlinje i deres egen valg- eller ansættelsesperiode, når de afgør, hvilken form for skoletilbud eller anbringelse, børn og unge med særlige behov skal have mulighed for at blive tilbudt.

Kommentarer