Drop det ensidige fokus på målstyring og find tilbage til folkeskolens egentlige formål.

Når jeg i min fritid agerer som hobbyfotograf, så retter jeg fokus på en bestemt genstand eller en person, som skal udgøre det egentlige motiv i mit fotografi. Helt bevidst ser jeg på noget bestemt, og helt bevidst undlader jeg at betragte alt muligt andet. Det er essensen i fotografering.

Samme form for tilgang har i de senere år i udpræget grad hersket i skolen, hvor der har været rettet et ganske massivt fokus på læringsmål, resultater og progression. Det ses bl.a. i forhold til nationale test, mål og evalueringer i læringsplatforme, tankerne vedr. synlig læring m.v. som har fyldt lærernes hverdag. Hvor det giver ret god mening som fotograf, at fokusere på noget meget meget specifikt i jagten på de gode billeder, så giver det omvendt ret dårlig mening som lærer, at man igennem en længere periode (3-4 år efterhånden) skal have ensidigt fokus på et så snævert felt som læringsmålstyringstankegangen kræver.

Som fotograf kan jeg blot vende mig i en anden retning og fokusere på noget andet, men som lærer er jeg pålagt, at fokusere på det snævre felt omkring læringsmålstyring igen og igen, da dele er vedtaget ved lov i folketinget og andet besluttet i kommunalt regi.

Det er på ingen måde et problem, at man som lærer skal rette fokus på noget særligt eller at man skal arbejde efter mål. Det har lærere gjort alle dage mig bekendt. Jeg har selv gjort det i de ca. 18 år jeg har været lærer. Det er didaktikkens epicenter. Hvad skal læres? Hvorfor? Hvordan gøres det bedst? Problemet i de senere år har været, at det massive fokus på mål og resultater har betydet, at man desværre har ”glemt” eller overset mange af de andre meget vigtige elementer som dansk skoletradition er bygget op omkring. Mange af de ting som faktisk udgør formålet for folkeskolen.

Læringsmålstyring beskæftiger sig ikke med elevernes motivation eller den gensidige relation lærer og elever imellem, for at nævne to ting, som man i læringsteorier ellers understreger er altafgørende i børns skoleliv og læreproces. Derudover ved vi nu, at det massive fokus på mål, præstation og progression der i en årrække har hersket i skolerne (og fortsat gør det) er sket på bekostning af fokus på elevernes virkelyst, elevernes stillingtagen, elevernes fantasi eller i forhold til at interessere sig for deres evne til at deltage og tage medansvar i et demokratisk samfund. Alt sammen ting som læringsmålstyring ikke er optaget af.

Det er på tide at skifte objektiv på kameraet i overført betydning. På med vidvinkel, som ikke ensidigt fokuserer på mål og præstation, men som betragter langt mere i bredden. Lige nu er der så utroligt mange vigtige ting som overses. Ting som er af afgørende betydning for elevernes skoleliv og for dannelsen af demokratiske medborgere, som alle skal nyde godt af i fremtiden.

Kommentarer