Du er blot 6 år, men jeg ved, at du ikke bliver en succes!

 

Alle børn har sin helt egen underviser, som følger dem 24/7.

Børn kan lære, hvad folkeskolen tilbyder via AI-robotter – og de kan gøre det på den halve tid.

Alle forældre kender alle detaljer ved deres børns udvikling, resultater og trivsel realtime.

Højtalere som Alexa, der ´lytter med´ og kan spore mobning og misbrug i det øjeblik det sker.

Vi kan forudse, før børn fylder 6 år, hvordan de vil klare sig i livet – hvem får succes, og hvem bliver omkostningstunge.

Måske tænker du, at ovenstående udsagn er taget fra en dårlig sci-fi roman om skolelivet i fremtiden? Det er ikke tilfældet!

Det er fra en webside (se link nedenfor), som indeholder en kortlægning af perspektiver for nye teknologier for fremtiden. Det er et arbejde bestilt af Kommunernes Landsforening. Jeg koncentrerer mig om ét lille udsnit fra den del der omhandler ”læring og børn” og helt konkret afsnittet ”oplæg til dialog og refleksion”.

Det fremgår af websiden, at man ikke forholder sig til evt. udfordringer, dilemmaer eller etiske problemstillinger. Ej heller om det overhovedet er ønskeligt, at forfølge bestemte teknologiske muligheder. Det tænker jeg i den grad, at man burde forholde sig til!

Samtlige dialog- og refleksionspunkter som indleder blogindlægget virker ganske skræmmende på mig, men punktet om, at man vil kunne forudse børns succes i livet – og om et barn evt. bliver omkostningstungt – allerede før de fylder 6 år, det er måske det mest groteske jeg har læst i lang tid. Det står i øvrigt i stor kontrast til udsagnet ”man lærer og udvikler sig hele livet”.

Der er god grund til at vurdere disse teknologiske fremtidsscenarier med alvor og kritisk blik, fordi der er allerede i dag tillægges teknologier for stor tiltro og værdi. Se blot på aktuelle teknologiske tiltag, som de nationale test eller de digitale læringsplatforme. Man kan med rette spørge, om disse teknologier leverer netop det man håbede på? Om disse teknologier rent faktisk anvendes, som det oprindeligt blev italesat og planlagt? Om der er uheldige uforudsete negative bieffekter? Osv..

I forhold til en forudsigelse i 6 års alderen…

Jeg havde såkaldt ”krudt i røven” i min skoletid, men da skolegangen foregik i 1980’erne, så undgik jeg nutidens diagnostiske ”kortlægning” og ingen vurderede i 1980’erne, om jeg ville blive en succes eller ej i mit voksne liv. Jeg var som udgangspunkt et barn i flokken af andre børn. Mine forældre var såkaldt gæstearbejdere, som kom til Danmark (fra Spanien) i 1960’erne. Ingen af mine forældre var højtuddannede – faktisk var de ufaglærte – men de knoklede begge hårdt på arbejdsmarkedet og tjente dermed til dagen og vejen. De var naturligvis ikke velhavende, men jeg har aldrig manglet noget i mit liv. Jeg havde bl.a. al den tryghed og kærlighed, man som barn har brug for og kan ønske sig.

Hvis jeg med afsæt i min egen baggrund, skal “lege” lidt med tanken om et muligt scenarie, hvor man med fremtidig teknologi forestiller sig, at man kan forudsige om børn opnår succes i livet eller ej, så er det ”interessant” at overveje, hvilke antagelser man kan skabe om børn med en lignende baggrund som mig. Hvilke fremtidige muligheder ville det mon give?

Jeg tror grundlæggende på, at mennesker i vores samfund – nogle dog med hjælp og guidning – kan flytte sig i retning af deres ambitioner og drømme. Mennesker udvikler sig i de fællesskaber som de er en del af, og det sker hele livet. Derfor kan ingen teknologi forudsige noget klippefast og sagligt i barndommen om menneskelig succes eller om omkostninger for samfundet, med mindre man da ligefrem ønsker, at styre og kontrollere menneskers muligheder for succes i fremtiden. Det er vel ikke hensigten?

 

Læs yderligere på: http://kommunernes-teknologispring.dk/omraade/boern-og-laering

Kommentarer