En kalendernisses mål

Klassens julekalender, lavet af eleverne, er fuld af læringsmål, men de er sørme svære at få stoppet ind i en læringsportal. Jeg var en af de glade, da vi skulle begynde at arbejde med synlige læringsmål, men som tiden er gået, er jeg blevet mere og mere skeptisk.

Decembermorgenstund i 1. klasse. Matias ved, at i dag er det ham, der skal åbne kalenderen, når stearinlyset er blevet tændt. Spændt kravles der op på skamlen, der fumles lidt med clipsene. Hvem har farvelagt selve nissen? Stolt afsløres det. Man har gjort sig umage, og man har ventet på, at ens farvelagte nisse skal være i centrum. Det har ikke været hemmeligt. Det har til gengæld “den hemmelige tegning”! Udført i skjul i klassen – eller derhjemme – lagt i en kuvert, smuglet op til læreren og gemt bag en kalendernisse, som man har skullet holde fingrene fra. Man skal holde masken, mens dagens heldige skal gætte på kunstneren. Men først skal tegningen beskrives. Hvad kan man se? Et juletræ med gul stjerne på toppen, og snefnuggene, der daler.

Første gæt. Forkert! Andet gæt. “Jamen”, siger nogle elever,” kan I ikke huske, at hendes tegning blev afsløret i sidste uge?” Beregnende, det er de, nogle af dem. Tredje gæt! Også forkert. Endnu mere stolt afsløres endelig eleven bag dagens tegning.

Imens åben-kalendernisses-maalningen af dagens kalender står på, har vi øvet “at vente på tur”, “ikke at afsløre før tid”, “at holde masken”, “at vise en tegning rundt, så alle kan se”, “at beskrive en tegning” og “forholdsord”. Foruden “at stå, så alle kan se” og “at give plads til alle og tage hensyn til de, der er står bagved én”, men de målpar er vist ikke autoriseret fra Undervisningsministeriet.

Jeg har også blidt skubbet til elever, der ikke før har turdet sige noget ud til hele klassen, og holdt mig helt i baggrunden for eleven, der allerede nu med største naturlighed holder tegningen, så alle kan se og med et ordforråd, der indeholder “snefnuggene daler”. Hov, “ordforråd”, “mod”, “at formidle”, “øve finmotorik, når clipsene skal af og på” er jo også læring, der umærkeligt smuttes med ind i eleverne, mens de med kroppen og ansigtets mimik fysisk stifter bekendtskab med talemåder om masker, der skal holdes.

Men hvordan vil jeg nogen sinde kunne få al den læring stoppet ind i en læringsportal, hvor jeg til hvert undervisningsforløb skal finde fagets kompetenceområder, målpar i overskrifter, færdigheds- og vidensmål, fastsætte egne læringsmål, beskrive tegn på læring og desuden opsætte i taksonomier i tre niveauer for hvert mål. Teamets planlægning burde være beskrevet sammen med ressource- og lokalebehov, hvorefter der skal følge en beskrivelse af undervisningsforløbet. Og jeg er endnu ikke nået til punktet undervisningsaktiviteter, som understøtter undervisningsmål, som i øvrigt lige skal opdeles i ressourcer og aktiviteter. Så skal det gemmes, deles og egentligt burde jeg også evaluere hvert eneste mål for hvert enkelt individ i klassen. Bliver der overhovedet tid til at gemme hver hemmelig tegning bag hver nisse?

Jeg var en af de glade, da vi skulle begynde at lave synlige mål. Kan eleven sine forholdsord, så stjernen sidder PÅ træet og ikke I træet? Elevernes egen bevidsthed om egen læring fremmer deres læring. Der er masser af rigtige ting i det. Men i praksis er det druknet i tung struktur, og jeg får det sværere og sværere med at skulle sætte målene synligt op både i klassen og særligt i portalen, for læring er så meget mere end korrekt brug af PÅ og I.

Især når en kalendernisses mål er så mange.

 

Kommentarer