Er Danmark ramt af ”Stockholm – Syndromet light” eller er det alvor?

Jeg nævnte for nyligt ”Stockholm-syndromet” for to kolleger. De kendte ikke begrebet, så jeg forklarede dem om det.

I Stockholm i 70´erne skete der et røveri, hvor der blev taget gidsler. Episoden gav navn til det vi i dag kalder ”Stockholm-syndromet”. Syndromet beskriver hvordan mennesker reagerer, hvis andre tager magt over eller udnytter dem. Helt konkret oplevede man dengang, at de mennesker, der var taget som gidsler stik mod forventning udviklede sympati for og tilknytning til deres gidseltagere, fordi der ikke var anden udvej. Samtalen fandt sted i forbindelse med urafstemningerne om OK18, der netop nu er i gang hos lærerne.

I folkeskolen giver vi børnene mange fag-faglige kompetencer, men vi forsøger også at lære dem at se og forstå de moralske og etiske dilemmaer, der hersker til enhver tid i et samfund. Vi lærer dem det ved at læse og forstå mange forskellige slags tekster, der skuer tilbage i tiden, og vi forsøger at lære dem, hvilke mekanismer og adfærdsformer de skal være på vagt overfor, og hvilke tendenser de som demokratisk fællesskab skal sige fra overfor, når de bliver voksne. Tidligere brugte vi også megen energi på at forberede tingene ordentligt.

Desværre er et børneliv i dag er et hektisk liv. De starter deres institutionelle liv (i øvrigt verdens længste liv i institution) i vuggestue, og allerede fra de kommer i børnehave er der fokus på, at de skal lære noget fag-fagligt og ikke blot være barn. De vil derefter med jævne mellemrum blive testet i, om de kan, hvad der forventes. Med Folkeskolereformens indtog i 2014 blev det fag-faglige stof som børnene skal lære standardiseret, så det input lærerne giver, én til én skal matche det output, som regeringen mener samfundet behøver. Det kaldes ”Den Sorte Skole”. Man kan sige, at børnene i Danmark siden 2014 i højere grad end nogensinde før er blevet udstyret med ”to nye ben” at gå på i stedet for at lære, at gå på de to ben, de allerede har. De er blevet statens projekt mere end et projekt i sig selv. Denne manøvre har haft konsekvenser for vores børns trivsel. Børn og unge mistrives i dag markant mere end for 5 år siden.

Men det er ikke kun børnene, der mistrives. Lærerne mistrives også. Vi tog en uddannelse i forventning om et arbejdsliv baseret på en arbejdstidsaftale og åndsfrihed. Siden 2014 har vi som den eneste faggruppe i DK været reguleret af en lov! Alle aftaler blev diktatorisk aflivet, og dét burde egentligt vær et “no- go” i et moderne samfund!

Jeg hører i dag lærere sige, at der ikke er noget at gøre – vi har ingen venner i befolkningen! Politikerne har magten, og de vil banke os på plads, fordi de kan. Vi er tvunget til at sige ”JA” til en ”kommission”, for ellers bliver vi kørt over. Jeg siger – og det er udelukkende min private holdning – at et ”JA” til urafstemningen må være et udtryk for ”Stockholm-syndromet” i en ”light” udgave! Regeringen er da til for at passe på sin befolkning! Jeg giver gerne min lønforhøjelse i bytte for en moderne arbejdstidsaftale, en ekstra kollega og åndsfrihed, der sikrer, at vores børn lærer andet end at svare rigtigt, på det vi gerne vil høre! Jeg sætter mig også gerne foran Lars Løkkes kongeblå BMW og spærrer vejen. For det er ham, der har “krudtet” og jeg håber da, at landets højeste leder ulejliger sig med at stige ud og lytte til, hvad hans befolkning har at sige frem for at træde på speederen.

Kommentarer