Er fælles forberedelse fremtiden?

De fleste lærere som jeg taler med, nævner manglen på forberedelsestid som den største udfordring. På min arbejdsplads har vi forsøgt at minimere den udfordring ved at have fælles forberedelse i alle fagteams på alle årgange. Skemalæggerne har et stort arbejde med at sørge for at alle teams får 1,5 time fast i skemaet, til at forberede den kommende uge. Men den tid som de bruger på at lægge skemaerne, sparer fagteamene i stor stil i den anden ende.

Klokken er 13.15 onsdag eftermiddag og jeg skal mødes med mit danskteam på 1. årgang. Vi skal planlægge den kommende uge. Vi sætter os og laver en dagsorden; ugeskema, staveindhold og et nyt forløb om litteraturanalyse.

Ugeskemaet tager ikke lang tid, vi skal skabe en ny aktivitet som inkluderer bevægelse, vi brainstormer og inden for de næste ti minutter har vi udviklet ”Løb en lyd”.  Aktiviteten lægger sig op ad vores stavemateriale og handler om at eleverne skal kunne kende forskel på to vokallyde.

Arbejdet med staveindholdet tager også ca. ti minutter. Vi har været i gang med det i nogen tid og vi har alle en klar ide om, hvad vi vil bruge det til. Jeg melder mig til at udvikle en lille ekstra øvelse, til den lyd eleverne skal arbejde med i den kommende uge.

Det sidste vi har på programmet, er vores litteraturforløb, hvor vi vil lægge fundamentet for at lære eleverne at analysere litteratur. Vi har ca. en time tilbage, så der er masser af tid til at diskutere, hvor vi vil begynde, hvilke mål og hvilket indhold vi vil bruge.  Vi har en længere didaktisk diskussion om formuleringer af mål, hvad skal fokusområdet i den kommende uge være og hvor meget skal vi introducere eleverne for på en gang. Vi ender med at blive enige om at målet for forløbet skal være at eleverne kan analysere en bog, selvfølgelig med det i mente at de går i 1. klasse. Derudover vil vi begynde forløbet med at lære dem at kigge på en bogs ydre med nye øjne og de skal selv producere en forside og en bagside med titel og bagsidetekst, som er sammenhængende.

Da vi går hver til sit, er det alle med en god følelse i maven. Vi har haft tid til at diskutere indhold, didaktik og kommunikationen med eleverne. Vi har planlagt begyndelsen på et vildt spændende forløb og vi har styr på alle de andre ting, som vi laver med vores klasser. Vi har nu tid til at bruge vores individuelle forberedelse, på alle de andre arbejdsopgaver vi har.

For nylig havde jeg en samtale med en kollega som har været ansat på skolen i et halvt års tid. Jeg spurgte hende om, hun oplevede nogen store forskelle fra sit gamle arbejde. Hun tænkte lidt og sagde så; ” Jeg har udviklet mig mere på et halvt år på Brønshøj Skole, end i de tre år jeg var, på min gamle arbejdsplads”.

Der skal ikke lægges skjul på at det at arbejde på denne måde kræver af én at man er åben, nysgerrig og klar på at skulle argumentere fagligt for sine ideer. Men det er vildt inspirerende, motiverende og spændende at arbejde så tæt sammen og dele alle vores ideer, viden og erfaring, og jeg kunne faktisk slet ikke forestille mig, at skulle sidde alene med det.

Hvis jeg havde siddet alene og skulle forberede min undervisning, havde undervisningen stadig været god, men på ingen måde lige så mangfoldig og med så mange forskellige inputs, som når man sidder fire faglærere sammen.

Derfor er fælles forberedelse i hvert fald fremtiden for mig og mine kollegaer.

Kommentarer