Familier sættes under pres af skjult brugerbetaling i folkeskolen

Jeg logger ind på forældreintra, som jeg så ofte gør, for lige at se om der er noget nyt. En kort besked fra forældrerådet i min datters 3.klasse blinker i indbakken.

Da jeg åbner beskeden kan jeg læse, at alle forældre bedes indbetale 200 kr til klassekassen, inden ugen er omme. Årsagen er, at klasselæreren har et ønske om at tage eleverne med på en tur til Skagen. Desværre har skolen ikke råd til at betale alle udgifterne til turen, så derfor kunne det være dejligt, hvis klassekassen kunne betale for bustransporten.

Jeg går på netbank, og begynder lidt modvilligt, at overføre pengene, mens jeg holder gang i en indre monolog om, at det her jo faktisk er skjult brugerbetaling. Mine værdier er kraftigt udfordret.

Men det stopper ikke her, for i min søns børnehaveklasse, mangler børnehaveklasselederen penge til teaterbilletter, og der skal også indbetales penge til den frugtordning, som man kan vælge at være med i. Jeg husker stadig den dag Viktor blev bedt om at træde ud af køen, fordi hans forældre havde glemt at indbetale penge til frugt. Viktor græd og skældte sin mor ud, da han blev hentet den dag.

Jeg gyser ved tanken, og laver endnu en overførsel. Jeg kan godt fornemme, at denne frivillige ordning ikke er så frivillig endda.

Forældrerådet orienterer i en kort besked om, at de har valgt at betale for teaterbilletterne med penge fra klassekassen, som nu snart trænger til at bliver fyldt op igen.

Turen til Fårup Sommerland, sidste dag før sommerferien, er heller ikke gratis. Jeg undrer mig over hvorfor der overhovedet skal arrangeres sådan en tur, når nu en gammeldags vandkamp i skolegården, er noget af det bedste ungerne ved.

På et forældremøde tager jeg bladet fra munden, og fortæller om hvor vigtigt det er for mig, at vi som forældre værner om, at det skal være gratis at gå i skole i Danmark. Vi må ikke være med til at skabe A og B skoler, og vi skal da slet ikke bidrage til at udstille og presse familier med et stramt økonomisk råderum. Ingen børn må have ondt i maven, fordi mor og far ikke har råd til at betale for de arrangementer, som foregår i skolen.

En mor, som deltager på mødet, mener, at alle vel nok har råd til at give lidt, når nu kommunen skal spare. Det er vigtigt for hende, at klassen kan komme på ture.

Som lærer kender jeg Frederikke, som går i 4.klasse på min skole. Hun bor alene med sin mor og sine 3 små søskende. Om sommeren holder hun en uges ferie på Røde Kors sommerlejr, og til jul modtager Frederikkes mor julehjælp. Nu her i november måned havde Frederikke stadig små sommersko på i skole, så forleden fandt jeg et par varme støvler til hende i glemmekassen på skolen. Frederikkes mor har bare ikke 200 kr, som hun kan undvære inden ugen er omme, og jeg ved, at hun ville føle sig meget presset, hvis hun havde modtaget samme besked på forældreintra, som jeg modtog den eftermiddag. Med fire børn, ville hun kunne risikere beskeder på forældreintra, med krav om 800 kr.

Heldigvis for Frederikke, går hun på en skole, hvor skolebestyrelsen har vedtaget et princip om, at der ikke opkræves betaling fra forældrene på noget tidspunkt i løbet af elevens skoletid. Det er godt for Frederikke og hendes mor, for her skal de ikke frygte for at blive udstillet, som dem der ikke kan betale. Frederikke kan være barn i klassen, på lige fod med alle de andre.

Hvis vi lærere og forældre blindt accepterer, at brugerbetaling indføres i folkeskolen ad bagdøren, så er vi med til at skabe større ulighed i vores samfund. Skolerne må sætte tæring efter næring, og prioritere! Konsekvensen af de politiske beslutninger skal der ikke dækkes over, men tværtimod skal de bringes frem i lyset.

Det er ikke til gavn for folkeskolen, at forældrene forsøger at dække over en uholdbar økonomisk politik, og det er bestemt ikke til gavn for børn som Frederikke og Viktor.

 

Frederikke og Viktor er ikke børnenes rigtige navne.

Kommentarer