Fi er min

 

I mit arbejde som ungdoms og uddannelsesvejleder møder jeg unge, der som en naturlig del af det at finde ud af, hvem de er, iscenesætter sig selv på forskellige måder. Og ligesom andre unge foregår det på forskellige sociale medier. Men de glemmer, at intimselfies taget i starten af 9.klasse, ikke er så spændende, når de pludselig dukker op blandt kammeraterne i 1.g? For det er der jo en reel mulighed for i dag.

Da jeg var yngre havde jeg ingen mobiltelefon. Jeg havde heller ikke en email eller en Facebook- profil af den simple grund, at de ikke fandtes. Min første brandert og deraf følgende opkastning er således kun arkiveret i min hukommelse og måske et par andres. Jeg er sikker på, at jeg i min ungdoms usikkerhed var blevet smigret, hvis min første kæreste ville tage et frækt billede af mig, fordi han syntes, jeg havde en pæn krop.

Fra litteraturens, filmens og musikkens verden er der utallige eksempler på coming of age problemstillinger. Ungdommen er kendetegnet ved at være den periode, hvor man eksperimenterer og afprøver sig selv, sit køn, sin krop og sine grænser. Men I dag kan disse ret uskyldige episoder få stor betydning for unge, der jo bare er i gang med – ja, at være unge.

For de fleste mennesker, har social anseelse en betydning. Det at blive anerkendt for at være en person andre gider være sammen med. Jeg husker tydeligt en scene fra Niels Malmros film ”Kundskabens træ”, hvor hovedpersonen Elin, som pludselig efter at have været meget populær og have høj status pludselig bliver kaldt TRL (transportabel rejseluder)Det kommer fuldstændig bag på hende, og hun forstår ikke hvorfor. For hun har jo ikke gjort noget forkert. De unge, der er endt i Viborg –mappen, hvor billeder af unge piger og drenge  helt- eller delvist uden tøj mod deres vilje er blevet arkiveret på en USB-stick. De har heller ikke gjort noget forkert, men de har haft tillid til de forkerte.

For mig, er det vigtigste spørgsmål ikke, hvordan vi kan forhindre at unge piger og drenge fremover ender i en Viborg-mappe, en Københavner-mappe eller tilsvarende? Vi kan ikke forhindre, at dreng møder pige, sød musik opstår, og der bliver taget nogle billeder. Men vi kan gå i dialog med de unge om, hvad der kan ske, hvis de lader sig fotografere uden tøj.

Måske skal vi, forældre og andre voksne være mere interesserede i, hvorfor piger og drenge lader sig fotografere nøgne. De er trods alt vokset op med medier, der i den grad eksponere mennesker i pinagtige situationer. Det er samtidig en påmindelse om, at unge på trods af deres IT færdigheder, der langt overstiger det, vi i forældregenerationen kan, så er der en ting de ikke kan. Min 10 årige datter har annonceret hjemme, at hun gerne vil lave en youtube kanal med sin bedste veninde. Det må derfor være mit ansvar at gøre hende opmærksom på, at en medalje har to sider. Forsiden er, når hun får en masse positiv opmærksomhed og selv kan bestemme over, hvor meget hun vil vise af sig selv. Bagsiden er, når det meget private, pludselig finder vej ud i en offentlighed, hvor hun ikke længere kan styre, hvor meget hun vil give af sig selv.

Har du talt med din teenager i dag?

Pædagogernes fagforbund, BUPL havde for en del år siden en kampagne, under parolen, ”Har du talt med dit barn i dag?”

I filmen “Den eneste ene” sige Lars Kaalunds figur Knud til Niller, der er blevet alenefar: “Man skal sgu snak med dem” altså børn.

Måske skulle parolen i dag lyde ”Har du talt med din teenager i dag?” Vi glemmer, at den omsorg de har brug for, er en anden form for omsorg. For de kan selv tage i skole, de kan selv lave mad, erfarer man når de og deres kammerater, har spist det, man havde tænkt, var aftensmad, og de kan selv drikke deres første øl helt uden vores hjælp, men de har stadig brug for os. En undersøgelse om forebyggelse af mistrivsel blandt unge lavet af YouGov for Sex & Samfund underbygger den påstand. Her svarer de unge selv, at det der bedst forebygger mistrivsel, er at forældre taler med deres børn om, hvordan de har det. Man skal sgu snak med dem!

Alle vi voksne, kunne starte med afkoble os det drop, der går fra vores iPhone, iPad eller PC, for det er meget svært at føre en meningsfuld samtale med en, der er på skærm. Vi kunne starte med bare at være – nærværende.

Jeg tror, at jeg sammen med mine døtre vil starte med at lytte til en sang af den afdøde musiker Natasja, der hedder ”Fi er min”. En fantastisk sang, der på tre minutter beskriver ungdomslivet bedre end de fleste fagbøger.

”Få nu ro på den lille krop, livet er langt og du når det nok.

Der er ingen grund til at gi den op til den første idiot, der siger, du er hot”

Kommentarer