Find sammen tre og tre og sig som et får

Jeg har lige været på kursus. Det var et af de gode, men sådan er det ikke altid.

Hvert år får jeg et kursuskatalog. Det ligger i mit dueslag og venter på, at jeg læser, krydser af og afleverer ønskesedlen til ledelsen. De første mange år krydsede jeg løs. For det meste kom jeg ikke på kursus, og så holdt jeg op med at læse og krydse af.

Jeg får dog stadig fornøjelsen af kurser. Det er den slags kurser, hvor alle lærere i kommunen eller på skolen, skal blive klogere på præcis det samme. Det giver en fælles referenceramme, siger de kloge – og jovist er man fælles om at tale om grydelapper, mandelhjerner, surstråling og svesken på disken i en periode, men den slags ebber på en eller anden måde hurtigt ud – og så er det jo rigtig godt, at der står nye, sikkert yderst vellønnede konsulenter, klar med nye ord og sjove fraser som vi kan referere lidt fælles om.

Da jeg begyndte som lærer, undrede det mig lidt, at de gamle sure mænd og overdragerne sukkede så dybt hver gang der var fælleskursus, men efter en god håndfuld fælleskursuser fik jeg øje på et system midt i galskaben. Først kom en præsentation af alt det, vi gjorde galt som lærere og derefter en helt genial løsning, der kun lige krævede et vist indkøb af diverse materialer, og en mindre omlægning af undervisningen. Året efter gentog seancen sig. Jeg kan nu bryste af, at jeg er indehaver af 10 geniale bud på, hvordan jeg fejler som lærer, samt 10 geniale løsninger på selv samme problem.

Et år skulle vi lære at lege med børnene. Jeg var helt ny lærer på skolen, så da vi skulle finde sammen tre og tre og sige som et får, var der ingen der fandt sammen med mig. Det gav mig anledning til at surstråle ude på sidelinjen med de gamle sure mænd, og det gav mig anledning til at observere mine kolleger. Der var bestemt nogle der mæææede højere end andre, og da de efterfølgende skulle sige som en høne og sætte høje høne knæløft på som bevægelse, var det ganske tydeligt, at enkelte kolleger knapt kunne løfte fødderne fra gymnastikgulvet. De var en flok sørgelige høner. Prisen for at lære at sige som et får – eller en høne, var 40 lærerlønninger i to timer. Det er nok bare undgået min opmærksomhed, men jeg har endnu til gode at se børnene som får og høner i skolegården.

Jeg kan vældig godt lide kurser, og der er så forfærdeligt meget, som jeg ikke forstår. Jeg er af den naive forestilling, at jeg er eksperten i at vide noget om, hvad det er jeg ikke ved og kan.

Jeg kunne vældig godt tænke mig at slippe for at sige som et får – eller en høne, og jeg har allerede mange konsulenters bud på, hvordan skolen kan blive endnu bedre, så må jeg ikke nok komme på kursus i brug af smartboard eller på kursus hvor jeg lærer, hvordan jeg kan bruge it i billedkunstundervisningen, for jeg er faktisk allerede god til at sige som et får og jeg har set mig selv i spejlet, når jeg løfter knæene som en høne. Det ser rasende godt ud.

Kommentarer