Flugten fra folkeskolen

http://www.b.dk/kommentarer/eleverne-flygter-fra-folkeskolen-men-en-ting-kan-privatskolerne-ikke-levere

Måske kan du huske »Midt om natten?« Du ved den der VHS-basker med Arnold, Benny og Susan Himmelblå, der fik os alle sammen til at rende rundt og skråle: »Jeg bor til leje«. Et fastfrosset minde om en kørestolsjunkie, som blev forvist til at dø af en overdosis i Tusindfryds bådsvrag og en evig bevidsthed om, at Domine et Sanctus ikke er navnene på de lumre hovedroller i 50 Shades of Grey.
Selvfølgelig kan du det, hvis du altså levede i 80erne under danske himmelstrøg. Det var dengang, hele folkeånden blandede blod med BZ-miljøet og fristaden i en og samme Erik Balling-film. Selv vi fra de pænere forstadsvillaer kaldte Buhmand for fars gris, for vi kunne kende uretfærdighed, når vi mødte den, og vi følte ikke, at vi hørte til på et bestemt hold.

Jeg gik på den lokale folkeskole med både bankdirektørens, lægens og rengørings­assistentens børn, og alle deltog de på lige fod i vejfesten. Således opbyggede vi tillid til mennesker, som ikke nødvendigvis repræsenterede det liv, vi kendte.

Selv bor jeg i dag en spytklat fra mit barndomshjem side om side med børn, der går i henholdsvis folkeskole, muslimsk friskole, faglig profilskole og Steiner­skole. Der er ikke et eneste barn i boligrækken på 100 meter, som mødes i den samme skole. Måske fordi vi i højere grad end tidligere shopper fællesskaber på lige fod med alt, hvad vi ellers forbruger.
Derfor er der selvfølgelig også god grund til at begynde livet i en stærk folkeskole, hvis vi skal bevare en vis grad af tryghed og sammenhængskraft, men flugten ud af folkeskolen tager til, viser nye undersøgelser, og de ellers glimrende friskoler kan nærmest ikke følge med.

Årsagerne er mange, og svaret er ikke entydigt. Først og fremmest søger forældrene tilsyneladende skoler med klare værdisæt, som de kan leve op til. Folkeskolen har været under hårdt pres fra blandt andet skolesammenlægninger, inklusionsbesparelser og en reform, som har ændret holdningen til folkeskolen markant.
Desværre er det ikke lykkedes folkeskolen at lade sit skarpeste våben, som er fællesskabet. Det nationale. Her kan de private skoler nemlig ikke være med. Folkeskolen skal ikke være profilskole, som det mange steder er tilfældet i dag. Den skal være et stærkt, mangfoldigt fællesskab på tværs af livsanskuelser med et urokkeligt værdimæssigt fundament, og så skal den tro på sin egen berettigelse og ikke være konstant genstand for politisk idemageri.

I dag lærer børnene i skolen at kæmpe for individuelle præstationer. Et af målene er, at de svageste skal løftes fagligt, men det modsatte sker, når fællesskab og solidaritet må vige pladsen for individualisering – ikke mindst fordi det giver anledning til at søge nye tilbud, uanset om man ønsker at optimere sit barn yderligere eller flygter fra det iboende børnesyn.
Den politiske fantasi rækker til, at vi skal klare os under globale konkurrencevilkår som individualister. Uden fælles værdier, fælles mål, fællesSKAB. Det går ikke bare ud over folkeskolen, men også vores samfund.

Pia Henriksen er lærer.

Kommentarer