Folkeskolen som konkurrence-camp.

Vi har gjort folkeskolen til en konkurrence-camp. Et sted, hvor vi hvert år modtager tusinder af nye aspiranter. Straks påbegynder vi arbejdet med at gøre dem til konkurrencedygtige individer, der kan deltage i konkurrencestatens store kapløb.

 

Vi skal nemlig have vores aspiranter til at være helt i top i PISA-test, nationale test, og alle mulige andre former for tests. Hele tiden skal det måles og dokumenteres, at de præsterer højt og flot inden for diverse færdigheds- og vidensmål. Det er åbenbart enormt vigtigt, at vi kan vise over for andre, at vi kan være blandt de bedste i Verden til at være i konkurrence med de andre bedste i Verden.

 

Tempoet er højt, fagligheden syder, ambitionerne er store, karaktererne tikker konstant ind og shit tænker jeg så. Jeg befinder mig midt i en dansk folkeskole, der er blevet omdannet til en trænings-camp. Det er her jeg står, og får øje på Peter, der sidder og stirrer tomt ud i lokalet. Jeg går ned til ham og spørger, hvorfor han ikke er gået i gang med skrive på sin opgave endnu. Han fortæller mig, at han ikke kan finde ud af det, at han ikke får noget ud af at være her, og at han kun er her, fordi han skal. Det er her, det for alvor går op for mig, at der er noget helt galt. En af mine elever i 9. klasse, sidder altså her og fortæller, at han ikke får noget ud af at være her, og at han kun er her, fordi han skal. Jeg er mildest talt frustreret. Det er jo ikke det her, der er meningen med folkeskolen. Hvad er der dog gået galt, siden vi skaber elever, der ikke ser nogen mening med at være her?

 

Jeg har et bud på, hvad det er, der er gået galt. Det er selve formålet med folkeskolen, den er gal med. Formålet er ikke længere at danne børn og unge mennesker til selve livet og til at skabe og udvikle et fælles samfund. Formålet er derimod at give det enkelte barn de færdigheder og kompetencer, så det på bedst mulig vis kan gå ud og bidrage til det, det eksisterende samfund efterspørger. For mig at se, er det med sådan et formål uundgåeligt, at vi skaber en opdelt folkeskole, hvor nogle elever lever op til de færdigheder, der efterspørges, mens andre ikke gør. En opdeling, der også ses i samfundet, og hvor taberne i høj grad risikerer at stå uden for indflydelse på det styrende fællesskab.

 

At Peter tilhører denne gruppe af konkurrencens klare tabere ses tydeligt. Han klarer sig dårligt fagligt, og hans sociale liv i klassen begrænser sig til et minimum. Han befinder sig kort sagt i en position, hvor han står uden for. En position, der ifølge diverse undersøgelser, kun meget sjældent rykkes ved i det videre liv.

 

Jeg håber selvfølgelig, at Peter kan fjerne sit stempel som taber, når han forlader skolen. Jeg håber sådan, at han ikke tager det med ud i samfundet og i sit videre liv. Men her i konkurrence-campen har vi altså travlt med at fortsætte den færdigheds- og kompetencefokuserede undervisning, så eleverne kan være bedst mulig forberedte til den kommende afgangsprøve, der ligger om et halvt års tid.

 

Sådan bør det ikke være. Ingen elever må stemples som tabere. Vi risikerer slet og ret at skabe mennesker, der ikke hører til. Det har vi ikke ret til, og som samfund er vi forpligtet til at modarbejde dette. Jeg opfordrer derfor til, at vi hurtigst muligt får folkeskolen tilbage, hvor det helt klare hovedformål er, at danne elever til livet og til at indgå i et fælles samarbejde om at skabe et samfund. Ikke som en konkurrence-camp med formålet at træne aspiranter til at udfylde efterspurgte opgaver i et samfund.

 

Kommentarer