Folkeskolens formål vs. Læringsplatformen

Jeg sidder på skolen, eleverne er gået på sommerferie, gangene er tomme og klasselokalerne er stille, støvet ligger stadig på min reol. Nu skal jeg i gang. Der skal planlægges undervisning til hele næste år.

Alle lærere har fra ledelsen fået bud på, at i år skal læringsplatformene bruges til alle undervisningsforløb i alle fag. Ugen går og læringsplatformene er enormt tidskrævende, det går ned flere gange, tingene er blevet delvist slettet.

Jeg sidder og drømmer om friheden til at lave mine årsplaner og forberedelse i et normalt Word dokument.

Jeg stiller spørgsmål omkring Minuddannelse, som er min kommunes læringsplatform, da jeg desværre hurtigt finder mange fejl, men især en kæmpe mangel. Hvor er systemets sammenkobling med folkeskolens formål og de enkelte fags formål? Svaret er desværre at det ikke findes og heller ikke kommer til at blive inkluderet i dette system.

I stedet kan jeg krydse samtlige færdigheds- og vidensmål af under hvert forløb jeg planlægger i dette rigide system.

Det er kun mål for ting der kan måles på.

Læringsplatformen skal altså intet fokus have på alt det i folkeskolens formålsparagraf, som bl.a. handler om at give eleverne kundskaber.

Kundskaber er ikke altid målbart. Det er ikke kun viden og fakta. Det er også noget andet. Det består af en sammenkobling imellem den ydre og en indre dimension. Den ydre er verden og den indre er eleven. Dette omtaler Klafki som dobbelte åbning og i forlængelse af dette definerer han dannelse. Eleven skal åbne sig for verden og verden åbner sig for eleven. Denne forbindelse ender ud i handling, forestillingsevne og ansvar. Det er ikke målbart og der er intet fokus på det i læringsplatformen. Kundskaber er essentielle for hele vores eksistens.

Så spørgsmålet er om læringsplatformen skal overtage og bestemme måden eleverne modtager undervisning på. Så ender vi med kun at have fokus på det der kan måles. Vi kan ikke nøjes med at have fokus på at lære så meget som muligt. Det vil ende med undervisningen er baseret alene på kanon-læseplaner og er ens for alle elever der går på sammen klassetrin. Undervisning vil alene bestå af at eleven modtager undervisning fra læreren eller de digitale undervisningsplatforme.

Vi vil komme til at skabe små robotter, der kun har den viden vi har proppet i dem.

Undervisningsministeren Risager har for nyligt udtalt sig om læringsplatforme.

Alle skoler skal have en læringsplatform, men der er intet bestemt om det skal bruges. Dette ansvar ligger hos de enkelte kommuner. De bestemmer om vi, som lærere kan leve op til folkeskolens formål eller om vi skal anvende læringsplatformen. Jeg ser desværre at det indtil videre kun er Århus kommune der, har fået øjene op for dette. De skal til at droppe tvangen i at bruge læringsplatformen.  På den måde kan de komme tilbage til og levere god alsidig undervisning til eleverne, som lever op til folkeskolens og fagenes formål.

Hvordan får vi de andre kommuner til at åbne deres øjne for dette kæmpe problem med læringsplatformene. Det vil i sidste ende have enorme samfundsmæssige problemer, når Danmark udkonkurreres af andre lande, fordi vores unge kun kan være små robotter.

Kommentarer