Forældres følelser vinder altid

Der er ikke noget at sige til, at mange forældre vælger private alternativer til deres børn.

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Et gensyn med en gammel veninde midt på Vesterbrogade udviklede sig forleden til en samtale om vores børn. Ikke om perfektionsneurotisk forældrenedtur skabt af skæve nissehuer på julekortet, men om den helt ubærlige del, der er forbundet med at aflevere dem i institution.

Man behøver ikke at være uddannet i lingvistik for at se den frastødende sproglige sammenhæng mellem beskrivelser af levende børn og forældet fabrikstænkning

Med mørke rande under øjnene beskrev veninden, hvordan hun hver morgen trasker med tunge skridt fra børnehaven, og hvordan hun, inden hun får fri, hamrer i tastaturet – klar til at styrte med bankende hjerte gennem byen for at hente sin lille pige. Jeg nikkede bare og genkendte hele beskrivelsen af det formørkede barneland.

Et barneland, hvor hundredvis af børn stables i kæmpeklodser af bygninger og kaldes enheder, fordi det er lettere at sætte i regneark. Pædagogerne navigerer beundringsværdigt i en ramme, som ikke nødvendigvis lever op til deres børnesyn, men er tvunget til at bruge sparsom tid på kvalitetsoptimering af råmaterialet gennem udviklingsplaner og evalueringsværktøjer.

Man behøver ikke at være uddannet i lingvistik for at se den frastødende sproglige sammenhæng mellem disse beskrivelser af levende børn og forældet fabrikstænkning.

Der synes desuden at florere en alvorlig forskningsdøvhed, når det kommer til det skoleforberedende læringsfatamorgana i form af læseaktiviteter, digitale medier og læreplaner til børn helt ned til 0 år.

Velansete forskere overdøves, når de tager afstand fra tidlig læring i form af førskoleaktiviteter. At Red Barnet henviser til forskning, når de udtrykker, at tabletspil hverken gavner motorik, sprogindlæring eller kreativitet hos de helt små, ignorerer politikerne også og blæser videre.

Når vi skal efterlade vores urolige barn med tårer ned ad kinderne, vælger vi varme hænder, der har tid til at trøste og støtte

Mor og far river sig i håret, mens de små forsøgskaniner får inddraget fri leg og fantasi.

En bekymrende stor del af aktørerne på børneområdet har tilsyneladende slugt en klichépille og fastholder deres begejstring for udviklingen, mens flugten over de kommunale institutioners plankeværk fører direkte til private alternativer. Man skal bare ikke underkende, at forældrefølelser altid vinder over politiske prestigeprojekter.

Når vi skal efterlade vores urolige barn med tårer ned ad kinderne, vælger vi varme hænder, der har tid til at trøste og støtte. Jeg har aldrig hørt en forælder sige: ’I dag behøver I ikke at trøste mit barn, hvis han får en skovl i hovedet. Bare I skriver læringsmål’.

http://politiken.dk/debat/ECE2650300/foraeldres-foelelser-vinder-altid/

Kommentarer