Giv de nationale test dødsstødet

Matias scorede ”under middel” i dansk i den nationale test, selvom han er langt dygtigere. Nu er det min opgave at bringe ham nyheden.
Undervisningen er tilsidesat, for nu er det testsæson i landets folkeskoler igen.

”Du skal vide, at jeg ikke vurderer dig til at ligge under middel”.

Jeg kigger Matias ind i øjnene, selvom det er svært. Der er tårer derinde. Jeg ved jo for fanden godt, at jeg lige har stemplet ham.

Selvom jeg overhovedet ikke engang er enig i testens vurdering, er hans selvtillid, som jeg har forsøgt at booste siden jeg overtog klassen, i frit fald. Og relationen til mig, den som jeg på samme tid har kæmpet for at opbygge, er nu ved at smuldre mellem mine hænder.

Bare fordi vi for alt i verden skal tage den dumme test.

På den anden side af døren venter klassekammeraterne, forældrene, lærerne, alle dem Matias kender.
”Vi siger bare til de andre, at du fik middel”. ”Du var tæt på”. Hvisker jeg til ham.

Men det hjælper ikke. Matias har allerede lukket mig ude…..

Matias er kun en ud af mange børn, som hele tiden udsættes for test i den danske folkeskole. Jeg mener, at det bør stoppe nu. Testkulturen ødelægger meget mere end den gavner.

Hvis en skole skal være et sted, hvor man lærer, kræver det at eleverne er trygge ved at gå der. Det er en af de vigtigste faktorer overhovedet for, at eleverne kan lære.
Der bør i skolen herske en positiv læringskultur, hvor eleverne udforsker verden igennem nysgerrighed. Det kræver, at skolen ikke tester og bedømmer eleverne hele tiden. Gør den det, bliver eleverne utrygge. Så tør de ikke fejle, så tør de ikke være nysgerrige, så lærer de ingenting.

Det har taget fuldstændig overhånd med test i folkeskolen, og de nationale test er fuldstændig til overs.
Skolerne har deres egne test i fagene. Det kan være forskelligt hvor mange test fra skole til skole, men det er meget normalt, at man tester eleverne mange gange i flere forskellige fag i løbet af deres skolegang. I udskolingen begynder man at give eleverne karakterer for deres afleveringer. Det opfatter eleverne også som en test, og jeg mener disse bedømmelser bør medregnes i den samlede testmængde. Det samme bør folkeskolens afgangsprøver og standpunktskaraktererne.

Som om der i forvejen ikke var så rigeligt med tests, indførte man i 00’erne de nationale test og har siden 2010, derudover hvert år testet alle landets elever i den danske folkeskole i de nationale test.
Den nuværende debat omkring de nationale test, hvor det bl.a. tydeligt fremgår, at testen er utilregnelig og derfor ubrugelig, burde, hvis ikke det var for den manglende politiske handlekraft, allerede have resulteret i, at man havde stoppet testene. I debatten er det tydeligt, at lærerne, fagpersonerne, forældrene og eleverne heller ikke vil have testen. Hvorfor de stadig er her, må altså forblive i det uvisse.

Problemet med de nationale test er, at deres tilstedeværelse i den almindelige skoledag er vokset markant siden indførelsen. Selv for en testkritisklærer som jeg.

Eleverne skulle efter udsagn fra undervisningsministeriet testes en gang om året. I alt 10 test pr. elev fra 0. – 9.klasse.
Sådan forholder det sig bare ikke i virkeligheden.
Hver test kan nemlig tages tre gange. Det betyder, at eleven potentielt set kan ende med at blive testet i alt 30 gange.
Hvorfor skulle nogen dog finde på at teste børn i den samme test tre gange, kunne man fristes til at spørge om.
Jo, det kan lærerne finde på, mig selv inklusiv, ikke af ond vilje, men fordi de nationale test har en indbygget afpresningseffekt.
Det fungerer nemlig sådan at testresultaterne ryger i en kæmpe databank, som skaber et landsgennemsnit. Og da mange skoler bruger testene som primær evalueringsværktøj i forhold til lærernes evner som undervisere, opstår der altså et meget stort konkurrenceelementet. Det kan derfor betale sig, som lærer, at investere tid i at tage testen helt op til tre gange, for i sidste ende at håbe på at score et højere resultat end gennemsnittet.
Der findes mange eksempler på, at lærere bruger uanede mængder undervisningstid, på at undervise børnene i at tage de nationale test. Testen består nemlig af så mærkelige opgavetyper, at eleverne bruger flere år på at forstå opgavetypen, før de overhovedet bliver i stand til at svare og altså overhovedet vise deres faglige niveau. Deres resultat kan derfor øges kraftigt ved at gentage testene.

Jeg kunne derfor mistænke testen for at skabe et kunstigt landsgennemsnit, som kun holdes oppe af en konstant voksende fokus på testen i den almene undervisning, så testen til sidst bliver umulig at leve op til medmindre al undervisning går med at forberede til testen.
Og da testen kun tester minimale områder af fagene, ville dette være katastrofalt for vores kommende generationer.

Kommentarer