Giv den understøttende undervisning til lærerne!

”Mette, hvorfor skal vi være her så længe, når vi ikke laver noget i den understøttende undervisning? Jeg har lavet alle mine lektier, vi har været ude og spille fodbold og pigerne i klassen sludrer om skituren i ungdomsklubben, som jeg ikke skal med på.”

Ovenstående sætning hører jeg som udskolingslærer utrolig tit, når mine elever taler om den understøttende undervisning. Og jeg ved faktisk ikke længere, hvad jeg skal svare mine dem. For tvivlen nager også i mig.

I begyndelsen lød det mega fedt med understøttende undervisning. Eleverne og jeg kiggede sammen vejledningen igennem for ideer og faldt over så mange fordele. Lektiehjælp i skoletiden – tjek. Ekstra bevægelse – tjek. Samarbejde med sportsklubberne – tjek. Trivsel og klassemøder – tjek. Alt sammen lige til højrebenet.

Realiteten var bare anderledes. 3,5 times understøttende undervisning om ugen skulle varetages af pædagogerne fra ungdomsklubben, som ikke anede, hvad de skulle stille op. Uden efteruddannelse, kursusforløb eller en mentorordning blev pædagogerne kastet for løverne i form af 25 udskolingselever.

5 år senere mødes jeg stadig af mine elever med et ”understøttende undervisning er spild af tid, og vi vil hellere have de kortere dage. Mette, kan vi ikke få lektiecafe med lærerne, som kan hjælpe os med det faglige? Mette, kan vi have klassemøderne med jer, da I er på skolen hver dag, og vi kender jer meget bedre? Mette, vi ser bare film og laver kahoots.”

Manglende efteruddannelse, kurser og mentorordninger er ikke det eneste problem for pædagogerne i ungdomsklubben. Det handler også om de manglende relationer til alleeleverne i klassen og det at have tiden og muligheden for at kunne skabe en faglig såvel som social relation til de unge. Pædagogerne har en relation til de elever, som benytter ungdomsklubben, men det er langt fra alle udskolingselever, som har tid og overskud til at komme i den lokale ungdomsklub. Eleverne går derfor stadig til de lærere, som de kender fra dagligdagen, og som er tilstede, når behovet for samtale opstår.

I begyndelsen af måneden blev politikerne på Christiansborg enige om en justering af folkeskoleloven. Der er masser af gode løsninger i udspillet – blandt andet vil politikerne tilføre ressourcer til den understøttende undervisning i folkeskolen. Men hvad betyder politiske floskler som ”…at styrke kvaliteten i den understøttende undervisning, så den hænger bedre sammen med resten af skoledagen, og så den kommer til at virke godt og efter hensigten på alle skoler”? Og hvordan kan vi løse problematikken omkring kvaliteten af den understøttende undervisning?

Giv den understøttende undervisning til lærerne! Lærerne kan tilbyde frivillige lektiecafeer for de unge i dialog med forældrene og eleverne. Lektiecafeer kan ikke varetages af pædagoger i en udskoling, hvor eleverne skal have hjælp til det faglige. At skulle understøtte et fag kræver den nødvendige faglighed. Lærerne bør have to-lærertimer, hvor mulighederne for indhold er mange. Trivsel, klassemøder, holddeling, faglig variation, job og uddannelse, samarbejde med foreningerne i lokalområdet, elevsamtaler, test og evaluering.

Uanset indholdet, så er det lærerne, der har relationerne til eleverne, den nødvendige faglighed og tiden til efterbehandling med lærerteamet i forberedelsestiden. Vi er uddannende til at varetage klasserumsledelse af 25 elever på en gang. Jeg er ikke i tvivl om at lærerne kan løfte kvaliteten i den understøttende undervisning, hvis politikerne giver os chancen.

Kommentarer