Godt nyt

Illustration til indlæg Godt nyt
Det er mandag morgen. Der står understøttende undervisning på skemaet, og vi har stadig ikke helt fundet ud af, hvad det betyder. Vi bruger timen til at gennemgå ugens skema og snakke om, hvad der rører sig efter weekenden. Det er en af de timer, hvor alle elever har noget på hjerte. En har hørt om Erdogans udtalelser om hollandske politikere og vil gerne vide, om Tyrkiet nu går i krig mod Holland. En anden har været med sin onkel, som er langturschauffør, i Tyskland og fortæller om de mærker, som man bruger til at angive, at man kører med farligt gods. En tredje er træt af renoveringen af lejligheden derhjemme, fordi håndværkernes støj vækker ham for tidligt. En fortæller, at hans far er nødt til at rejse til sit hjemland for at løse en konflikt i landsbyen. Og stakkels Ahmed har igen igen været til bryllup, hvilket han hader, selv om han får lov at drikke en masse cola hver gang.

Lukas har været en uge i praktik i en børnehave for første gang, og jeg beder ham fortælle om, hvilke opgaver han havde. Han er glad, og han taler i længere tid end nogensinde i dette skoleår. Han er også mødt til tiden i dag. Det sker ellers sjældent. Og han fortæller, at han har sovet rigtig godt. Og at det har været dejligt at opleve, at børnene i børnehaven hørte efter, når han sagde noget til dem. Og han er stolt af, at han mødte til tiden hver dag i praktikken.

Vi taler om, hvad et godt arbejde er, og jeg hører mig selv sige: ”Tænk, hvis man kan få et arbejde, som man glæder sig til, når man vågner om morgenen, fordi man ved, man skal være sammen med nogle søde mennesker omkring nogle opgaver, som giver mening.” Og sekundet efter kan jeg mærke, at sådan har jeg det – og siger det. Og vi runder Lukas´ praktikfortælling af på denne måde og går i gang med historietimen, hvor vi skal læse en fælles tekst på smart boardet.

Lukas rækker hånden op. Han vil gerne læse. Det er ikke sket før. Han begynder, men jeg afbryder og kræver med lidt for hård stemme, at han skal læse højere – og tænker i samme sekund, at det kan ødelægge det hele. For han er skrøbelig. Usikker og forvirret.

Men han fortsætter, og selv om flere byder ind på at læse, fastholder jeg, at Lukas skal fortsætte, og siger, at jeg nyder det. Han smiler og bliver ved. Han spørger om de ord, som er for svære. Det er nyt. Jeg roser ham og siger, vi må udnytte, at han er så morgenfrisk. Og mærker, at også kammeraterne glæder sig på hans vegne og accepterer ikke at komme til. Det er rart.

Da vi skifter til dansk, skal klassen fortsætte med at skrive nogle tekster, hvor de selv har valgt emne. Jeg foreslår Lukas, at han skriver om praktikken, fordi han så ikke behøver tænke så meget over at vælge emne. Jeg siger, at han har travlt, fordi han ikke var her i sidste uge – men at han selvfølgelig også selv må bestemme ligesom de andre. Han accepterer mit forslag og går i gang med det samme. Det er også nyt.

Flere af eleverne skal have hjælp til at skrive. Jeg siger til en af dem, at han lige må vente lidt, men at hvis han bare skal have hjælp til at stave et ord, så kan han spørge Lukas, for han er ret god til at stave. Og spørger Lukas, om det er okay. ”Skal jeg bare hjælpe med at stave?”, spørger han, hvilket jeg bekræfter. Og han spørger sin kammerat, hvad det er for et ord, han gerne vil skrive. Det er ikke sket før.

Han skriver videre på sin egen tekst. Så kigger han på mig og siger: ”Nu har jeg det der angst. Og det hjælper ikke at trække vejret dybt.” Jeg spørger ham, hvad han mærker i kroppen og hvilke tanker, han har. De kropslige fornemmelser kan han godt give udtryk for, men det er sværere for ham at fortælle, hvad han tænker. Det har vi talt om flere gange. På dette sted i samtalen plejer han at rejse sig og gå hvileløst omkring. I dag bliver han siddende og siger: ”Har du nogle andre idéer til, hvad jeg kan gøre?” Det er nyt.

Det er dog stadig mandag. Ni lektioner på skemaet. Det kan tage livet af selv de bedste, og for Lukas er det heller ikke ligefrem kutyme at holde til en hel mandag. Men det gør han i dag. Det er nyt.

Han går glad hjem. Jeg går glad hjem.

I læringsplatformens evalueringsfelt sætter jeg et hak ved ”Eleven kan redegøre for hovedtrækkene i industrialiseringsprocessen i Danmark.”

Kommentarer