Gud, dronning og integration

”De dybeste rødder” er titlen på Dronning Margrethes nyeste bog, som udkommer netop i denne uge. I bogen påpeger vores dronning, at vi har undervurderet integrationen i Danmark. Helt konkret løfter hun pegefingeren overfor den gruppe, der har haft sværest ved at integrere sig i det danske samfund.

3.klasse er ved at være overstået. Vi er i slutningen af skoleåret og det er varmt udenfor. Vi går i shorts og på de fleste elever kan der ses svedpletter på ryggen. I dag skal vi på have grillmad i en kolonihave tæt ved skolen. Alle er i godt humør og glæder sig til ferien. I klassen har vi fået en ny pige, som lige er fyldt 9 år. Hun er dygtig i skolen og har masser af venner. Hun er også i midt i Ramadanen, som hun overholder 100 %. Dvs. intet at drikke og intet at spise fra solen står op til solen går ned. Hun er 9 år gammel. På dagen, hvor vi skal til hen og grille, kommer hun op og spørger om jeg vil spørge hendes far, om hun må spise noget kylling sammen med de andre. Jeg ringer hendes far op, som med det samme siger nej.

Vi har en god eftermiddag, hvor alle hygger sig, bortset fra en pige på 9, som er sulten og tørstig. Hun er 9 år gammel. Når jeg tænker tilbage på denne situation har jeg som pigens lærer fejlet. Jeg har ikke udfordret hendes forældre. Det er for tidligt at overholde Ramadan 100 % som 9 årig. Hun har brug for væske og mad for at kunne fungere i skolen.

Som folkeskolelærer med mit politiske hjerte placeret til venstre for midten, kan jeg i den grad følge vores dronning. Uanset om man er for kongehuset eller ej, så sender hun her et vigtigt signal, som over et bredt politisk spektrum er anerkendt. Igen som lærer er jeg dog i et dilemma i forhold til dronningens udmelding, som jeg er helt enig i. Dilemmaet er, at hendes udmelding vil blive brugt af fx ”Den korte avis” eller politikere som har en helt anden dagsorden end dronningen. Hendes dagsorden er nemlig ligesom min egen ikke at hakke på nydanskere. Det er nærmere det modsatte. Hun påpeger nemlig samtidig at vi skal tage godt imod dem, som har bosat sig her og blive bedre til at sætte ord på, hvad det egentlig vil sige at være dansker og hvilke værdier vi har her i landet.

Det er ikke kun Dronning Margrethe, som mener at vi måske skal blive bedre til at sætte krav. Vi hører det fra flere andre meningsdannere, som fx Ahmad Mahmoud, som skrev ”Sort land” sidste år. I bogen fortæller han om sin opvækst og om, hvordan samfundet omkring familien i høj grad var berøringsangst overfor at fornærme nogen eller sætte krav.

Folkeskolen har et kæmpe ansvar i forhold til integrationen i Danmark. Det er en kæmpe udfordring, som tit drukner i den travle hverdag. Vi skal som lærere blive bedre til at sætte krav overfor familier. Det gælder fx, når en pige på 9 år overholder ramadanen 100 %. Det er ikke ok. Vi skal sørge for at de unge drenge lærer, at respekt for kvinder er helt naturligt, ligesom vi skal sørge for at vores elever bliver involveret i det lokale foreningsliv. Forældrene skal deltage i forældremøder og der skal måske gøres en særlig indsats med netop denne relation.

Som skolelærer er det mit job at forberede mine elever på livet efter folkeskolen. De skal ikke kun uddannes, men også dannes. Dannelse er i dette tilfælde helt konkret. Mine elever skal kunne klare sig i det danske samfund. De skal være på niveau med sine etnisk danske klassekammerater og være en aktiv del af samfundet omkring sig. Dronningen siger det meget fint ”Der skal skiftes lidt af jorden i potten, tror jeg. Man må gerne beholde sine rødder, men man skal sørge for, at jorden er frisk.”

Det er ikke kontroversielt. Det er heller ikke nemt. Med flere undervisningslektioner, mindre forberedelsestid og mere registrering på diverse læringsplatforme m.m. ser det sort ud i forhold til, at have tiden til at gøre en forskel for nogle af dem, som har allermest brug for det.

Det ændrer dog ikke på, at vi skal gøre et forsøg. Vi er lærere. Vi kan gøre en afgørende forskel i et andet menneskes liv.

Kommentarer