Hvem skal se kritisk på dem, der ser kritisk på skolen?

John Hattie gør op med den privatpraktiserende lærer, der selv ved, hvad der fungerer i klasseværelset skriver Zetland d. 23.11 i en artikel om John Hattie og synlig læring.

Synlig læring er et begreb, der skal fokusere undervisningen på, hvad målet med selv samme er. Den er også kendt under navnet målstyret læring. John Hattis mål er, at vi baserer vores undervisning på data. ‘Big data’ som indsamles af kommuner og skoler landet over. Læreren må, som han beskriver det, ikke baserer sin undervisning på sin mavefornemmelse.

Grundlæggende mener jeg, at den præmis er forkert, da vi i Danmark i mange år har haft teamsamarbejde, hvor vi bestræber os på, at lære af hinanden og samarbejde om klasser, undervisning og elever. Hvor vi afprøver hypoteser og retter vores undervisning ind efter resultaterne af selv samme. Landet over, og i høj grad i de kommuner der har investeret i John Hatties system, måler og vejer nu eleverne, så vi kan akkumulere data.

Som lærer i en kommune, hvor der er satset stort på John Hatties projekt med synlig læring må man ikke synes noget længere. Min mavefornemmelse, relation til eleverne og års erfaring med undervisning er blevet underkendt til fordel for ‘Big data’. Min undervisning skal baseres på resultaterne af den indsamlede data. Dataen får vi ved at måle og veje vores elevers resultater. Hattie siger godt nok, at det er lærerne og den undervisning, der bliver bedrevet i klasseværelset der måles, men sandheden er, at vi sidder med en stor gruppe børn, som bliver testet rigtig meget. Det hjælper ikke, at fortælle dem, at det i virkeligheden ikke er dem man tester, når det er dem, der skal gennemføre de mange test.

Jeg mangler i den grad et kritisk blik på John Hatties system. Han kan bevise med sin Big Data, at hans metode virker. Men er der nogen, der har spurgt om det system der er indført passer til den danske skole. Vil vi have, at eleverne skal undervises i at tage test? Vil vi have elever, der præsterer godt individuelt, eller vil vi have elever, der arbejder for fællesskabet og som bliver undervist i at blive dygtige til at lære og være medborgere i samfundet?

Danmark har på mange områder haft, en unik skole. En skole, hvor lærerne ikke kun var undervisere, men hvor man havde relationer til eleverne, og også fungerede som omsorgsperson, hvor man understøttede fællesskabet og lagde vægt på mangfoldighed.

Når lærerne stiller sig tvivlende overfor John Hatties system, så møder han os med, at vi skal lære at ændre vores praksis. Noget han mener, at vi er dårlige til. Når man bliver mødt sådan, så bliver alle ens forbehold gjort invalide. Men jeg mener igen, at Hatti tager fejl. Jeg synes faktisk, at lærere er utrolig gode til at følge nye strømninger og pædagogiske og didaktiske retninger. Sidst var det Cooperative Learning, som lærte os, at have fokus på, at mange elever var aktive samtidig. Før det, var det LP modellen, som lærte os, at se på det hele billede, når en elev var i problemer. Begge dele noget, som lærerne har taget imod og ændret praksis efter, fordi det gav mening. Men passer Hatties model til den danske? Vil vi lære vores børn at være en ener i konkurrencesamfundet, sætte sine egne mål før fællesskabet, eller vil vi fortsat have en skole, der lægger vægt på, at klare sig godt sammen. At løfte i flok og at kunne samarbejde og se hinandens forskellighed som kvaliteter? Vil vi have børn, der har lært hvordan klarer sig godt i test, eller elever der kan tænke kreativt og innovativt?

Jeg ønsker mig i det nye år en dybdeborende journalist, som finder sætter sig ind i John Hatties data. En der spørger ind til, om Hatti har trukket det ud af sin data, som han helst ville se, det som understøttede hans teori og om der er noget han har undladt. Er der mon også noget i dataen, som måske taler imod det, som han vil bevise. Jeg bliver provokeret af artikler som den i Zetland, som blot en beskrivelse af John Hattie og hans projekt, men det sætter slet ikke spørgsmålstegn ved, om det er en grund til, at vi lærere prøver at stikke en kæp i hjulet på John Hatties projekt. De har ikke været ude og se hvordan det påvirker eleverne og undervisningen. Så længe, det er den slags artikler der bliver bragt af seriøse journalister, så bliver vi lærere nødt til at råbe op og stille spørgsmålstegn ved, om den valgte retning er den bedste for vores skole, for der er tilsyneladende ikke andre der gør det.

Kommentarer