Hvis sandheden skal frem

Hvis sandheden skal frem er jeg begejstret for vores nuværende undervisningsminister Merete Riisager. Hun har stået for flere signalpolitiske tiltag, som vi lærere har guffet i os. Det nyeste eksempel, som absolut er mere end signalpolitik, er ændringerne i Fælles mål. Nu bliver 3170 færdighed og vidensmål vejledende og ikke bindende. Det skaber større frihed for den enkelte lærer og går dermed imod den standardisering af folkeskolen, som mange af os lærere er dybt i mod. Det er godt arbejde både af ministeren, men også af resten af forligsgruppen omkring folkeskolen.

Hvis sandheden skal frem er jeg også dybt bekymret over vores nuværende undervisningsminister. Især undrer det mig, at både hende og vores statsminister er skuffet over at flere skoleledere har sagt pænt nej tak til en ekstra pose penge, mod at skolerne løfter en række af de svageste elever fagligt. Lars Løkke mener ikke at de københavnske skoler kan tillade sig at sige nej tak, mens Merete Riisager udtaler at hun er rystet over at de skoler, som har flest problemer med at løfte de svageste elever, har takket nej tak.

Umiddelbart lyder det da også helt tosset. Hvem siger nej til ekstra penge i budgettet? Det har skolelederen fra Tingbjerg skole Marco Damgaard fx gjort. ”Vi tror simpelthen ikke på, at lærerne her kan løbe hurtigere og gøre det bedre, fordi der er en pengepræmie i sigte”. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg personligt støtter hans beslutning. Det er simpelthen en skæv udvikling, hvis vi åbner for en mere resultatorienteret finansiering af vores fælles folkeskole. Det er en farlig udvikling, som fx i USA, har før til skandaler med lignende programmer som det tåbelige Bush jr. tiltag ”No child left behind” program. Det førte til at skolerne i områder med ressourcesvage elever generelt var underfinansieret pga. manglende resultater med elevflugt og lærerflugt som resultat. Det førte i sidste ende til at en række lærere og en skoleleder blev dømt ved retten, for at snyde med test, for at opnå et budget de kunne overleve for.

Hvis sandheden skal frem har Merete Riisager og Liberal alliance en dagsorden med folkeskolen, som sjældent optager medierne. En dagsorden, som i høj grad har med privatisering og resultatløn at gøre. På Liberal Alliances hjemmeside under deres partiprogram kan det læses at, hvis Liberal Alliance fik magt, som agt, så ville de enkelte skoleledere fx få mulighed for at belønne de lærere der skaffede bedst resultater. Altså resultatbonusser. Derudover også at fyre lærere nemmere, hvis resultaterne udebliver. Hvad ville et resultat af en sådan politik blive? Resultatet ville blive katastrofalt! Forestil dig en doven lærer i et villakvarter omkring Gentofte mod en dygtig og inspirerende lærer i det københavnske nordvestkvarter. Den dovne lærer vil alene pga. postnummeret være garanteret dygtige elever, som via forældrenes engagement vil opnå flotte resultater og i test i gennemsnit score højere. Den dygtige lærer i nordvestkvarteret, vil have helt andre ting at kæmpe med. I dette tilfælde ville resultatløn være en uretfærdigt og en katastrofe for udsatte områder. De bedste skoler vil støvsuge de bedste lærere, hvilket vil forringe den sociale mobilitet. På deres hjemmeside kan det også læses at de vil forhøje tilskuddet til privatskoler for forældrene og dermed støtte det øgede antal af privatskoler. Det er i sig selv ikke overraskende, da det jo er et liberalt parti.

Anders Samuelsen nævner også at de danske elever er meget længere i skole end de finske, hvilket er rigtigt og beklageligt, da der ikke er evidens for virkningen. Jeg har dog mistænkt den politiske leder for via dette udsagn at udlede at de danske elever har det dårligt i skolen og mistrives pga. det høje timetal. Hertil kan det heldigvis dokumenteres at trods det høje timetal, som Danmark har haft længe, har de danske elever det faktisk godt med at gå i skole. PISA laver også trivlselsundersøgelser, som dog får mindre opmærksomhed. Her lå Finland i bunden ved sidste PISA rapport, mens Danmark lå i top. Sandheden er nemlig at Danmark har en god folkeskole, som vi skal værne om. Det gør vi ikke ved at privatisere, men ved at sørge for at folkeskolen er godt finansieret.

Hvis sandheden skal frem er jeg bekymret for folkeskolens fremtid. Resultatløn og en privatiseringsdagsorden er imod alt, hvad folkeskolen står for. Marco Damgaard fra Tingbjerg skole har heldigvis sat en standard for, hvad han vil finde sig i. Jeg håber at resten af skolerne i Løkke og Riisagers eksperiment også vil takke pænt nej tak til pengene og i stedet for vil understege at, hvis vores fælles folkeskole har et ordentligt budget, så skal vi også nok få løftet de svageste elevgrupper bedre.

Kommentarer