Hvordan kunne han overhovedet blive leder ?

Hvem der stillede spørgsmålet, om hvem og i hvilken forbindelse holder jeg for mig selv. Man skulle jo nødig træde nogen over tæerne – eller blive kaldt til et eller andet møde, med fokus rettet på retten til ikke at ytre sig.

Men spørgsmålet er stadig interesseant. Hvordan kunne han overhovedet blive leder? Så meget kulde og mangel på rummelighed, burde da ikke være muligt i en lederstilling i det det offentlige.

Men det er det.

Ikke hos mine ledere og ikke hos min søns skoleleder – heldigvis, men muligt er det.

Det jeg efterspørger. Det jeg møder hos min søns skoleleder. Det jeg møder som ansat – og som jeg holder af, giver ikke nødvendigvis skolen med det højeste karaktergennemsnit. Det giver muligvis heller ikke skolen med den bedste økonomi, eller den mest strømlinede struktur.

Det skolepolitikken efterspørger og som skolerne bliver målt på, er høje karaktergennemsnit, et plus på vikarkontoen, hårdtarbejdende elever og strømlinede lærere. Det giver ledere, der har fuldstændig styr på kalender, økonomi. Fyringssedler i samme øjeblik, der bliver sagt ”brækket ryg”. Ledere, der kæmper for, at skoledistriktet giver de elever, der med størst sandsynlighed kan efterleve målene. Ledere, der er dygtige til at visitere ”skæve børn” videre og gerne gør det uanset børns og forældres holdning til den sag.
Det kræver en ledelsesmaskine.

Jeg vil helst ledes af en menneskeleder. Jeg vil helst have, at min søn går på en skole, der bliver ledet af en menneskeleder – men menneskeledere er ikke i høj kurs, når der skal måles og vejes.

En menneskeleder kender sine ansatte. En menneskeleder ved hvornår, der skal stilles krav og hvornår der IKKE skal stilles krav. En menneskeleder rummer de børn, der kommer til skolen. En menneskeleder er menneskeklog.
Menneskeklog giver muligvis ikke resultater på den korte bane. Der er ingen smarte buzzwords og genveje. Det er mange års hårdt arbejde, der giver resultatet. Det er værd at vente på.

Jeg savner, at vi taler menneskelederen op og ser de kvaliteter, der rummes i andet end mål. Vores børn har brug for en skole, der bliver ledet af et menneske – ikke af en tal og målmaskine.
Vi skal være her alle sammen. Det giver menneskelederen plads til.

Ledelsesmaskinen leverer papirer, der er kønne at kigge på, men ledelsesmaskinen giver ikke plads til mennesket.
I folkeskolen skal vi have menneskeledere. Det kræver, at vi taler de værdier op og sætter pris på den skole, som en ledelsesmaskine ikke kan levere. Skolen er menneskets. Børnenes. Ikke en produktionshal. Ser vi skolen som sådan, får vi ledelsesmaskiner og spørgsmålet; ”Hvordan kunne han nogensinde blive leder?” bliver relevant at stille.

Kommentarer