Hvordan oplever eleverne de længere skoledage?

”Skolen er et fængsel!” råber én af mine elever. Kommentaren hamrer sig fast som ved et spil søm. Det går lige i hjertet på mig. Det gør ondt at høre, og jeg bliver nærmest handlingslammet. Det var ikke det, der gjorde, at jeg ville være lærer. Tværtimod.

Forud for kommentaren er gået 7 timer og 15 minutter med undervisning, forventninger og krav. Alt sammen elementer, som eleverne skal mestre og kunne være i. Det kan de fleste elever overvejende, omend det sommetider kræver blod, sved og tårer. Dette med hjælp fra løberunder, tænkepauser, toiletbesøg og hjertelige skulderklap. Men for enkelte elever, for hvem boglighed ikke er spar es, er det altså et fængsel. Det går for alvor op for mig denne dag.

Hver dag møder jeg mange mennesker – elever – som har mange spørgsmål og kommentarer til deres hverdag og tilværelse. Før gik spørgsmålene mestendels på: ”Hvorfor har du sådan nogle spidse sko på?” og ”Hvorfor har du langt hår?”. Nu kommer de samme elever og spørger mig: ”Hvorfor tvinger I mig til at være her så meget?” og ”Hvorfor er lærerne så onde?” Spørgsmål fra virkeligheden, der rammer min professionalisme og faglighed, men især mennesket i mig.

Som elev i den danske folkeskole for knap 20 år siden var jeg sommetider ramt af den samme tanke. Jeg blev lærer for at lave om på disse tanker. Sætte andre tanker i spil hos eleverne. Den oplevelse og virkelighed går imod mine ønsker og forventninger til mit job. Jeg ønsker ikke at nedbryde eleverne, men at vække dem og hjælpe dem med at opfylde deres talenter og evner. Hvor forskellige de end måtte være.

Det hedder sig også i ét af de første mål med reformen at ”Alle elever skal blive så dygtige, som de kan.” Uanset baggrund og hvor fagligt stærke de er. De skal trives. ”Det er dét, den nye folkeskole handler om”, står der. Et vigtigt og meget rigtigt budskab, som jeg er meget enig i. Desværre er hverdagen ofte en anden, hvis du spørger dem, som det hele handler om – eleverne.

Vi må som forældre og borgere mærke efter. Hvilken folkeskole vil vi have? Den, der opfylder budskabet i reformteksten, eller den, som nogle elever oplever nu?

Som privatperson har jeg valgt. Som menneske ønsker jeg at se, at vi som samfund opfylder folkeskoleloven og reformens præmisser om trivsel og udvikling. Jeg ønsker at se vores unge og børn trives og udvikles. En undersøgelse fra Gallup viser, at en tredjedel af forældrene også mener, at skoledagen er blevet for lang. Hvad har det af konsekvenser på sigt?

Vi glemmer livet uden for skolen. Vi glemmer, hvad der sker, når Jens løber rundt på fodboldbanen og scorer kampens afgørende mål og bliver tiljublet af sine medspillere. Vi glemmer, hvad der sker, når Louise første gang har lavet et rigtigt råbåndsknop med sine medspejdere. Vi glemmer, hvad der sker, når storebror henter lillebror og tager ham med hjem i nogle timer, inden mor og far kommer hjem, og smiler over det ansvar, storebror har udvist.

Vi glemmer konsekvenserne. Den anden læring, der sker. De steder, hvor børn lærer at agere med hinanden, lærer og oplever styrkerne ved vort demokrati. Der, hvor de oplever fællesskabsfølelser, sammenhænge og styrken ved at stå sammen. Alt det, der er med til at skabe vores demokrati og samfund.

Kære forælder. Hvis du vil hjælpe mig. Hvis du er en del af tredjedelen. Hvis du antændes af mit indlæg; så lad os råbe politikerne op. Lad os tale elevernes sag. Lad os tale højt nu.

Kommentarer