“Hvorfor skal vi egentlig gå i skole, Kristoffer?”

Forleden dag klikkede jeg tilfældigt ind på funktionen “Denne dag” på Facebook. Her så jeg ét opslag, jeg havde lavet for 6 år siden. Opslaget lød sådan her: “Mennesker skabes ikke, de dannes!”.

For 6 år siden skrev vi 2009, og jeg var godt i gang med mit andet år på lærerseminariet og for alvor optaget af dannelsestanken. Allerede her var det brede aspekt ved vores folkeskole rodfæstet i mig.

Da jeg i sin tid startede på DPU som kandidat på Pædagogisk Filosofi, fik jeg ved anden undervisningsdag at vide, at læring ikke lod sig definere. Vi kan ikke vide, hvad læring er og vigtigst af alt, hvornår den finder sted – altså med andre ord, hvornår læring opstår. Alligevel har vi en folkeskole, hvor det netop handler om at lære noget – faglige elementer – som aldrig før. De elementer vi kan måle og se, den synlige læring.

Men hvorfor så dette tilbageblik?

Jo, den anden dag spørger én af mine elever mig: “Hvorfor skal vi gå i skole, Kristoffer?”. Ét spørgsmål vi skylder at svare eleverne på. Samtidigt ét på mange måder væsentligt og yderst vigtigt spørgsmål, hvor svaret dog efterhånden kan være svært, helt indlysende, at finde.

I skolen i dag findes mange mål, men disse mål har givet skolen skyklapper på ift. formålet med skolen. I debatten om vores skole er fokus på målstyret læring, dvs. den synlige læring eller den læring, der er voksenstyret. Et forsøg i hvert fald på at styre læring.

Men for en dannelsestænker med filosofisk blik på tilværelsen glemmer vi alt det andet, alt det, som ikke ses, hvor lyset lige skinner klarest. Det brede aspekt – den usynlige læring, som ikke lader sig måle og definere, men som hvert minut, hver time og hver dag alligevel finder sted i den danske folkeskole.

Min elev stod stadig med spørgsmålstegnet printet i panden, Eleven stod stadig og ventede på svar. Det hurtige svar ville have været at svare ham: “For at lære noget”. Sådan at du kan begå dig senere hen i dit arbejdsliv. Men det føltes hult bare at efterlade min elev med så tomt et svar på så godt og stort et spørgsmål.

Derfor tog jeg ham til side og svarede ham, at skolen var mange ting, hvorfor der var mange grunde til at gå i skole:

Det er en gave for børn og unge at have muligheden for at gå i skole. En gave mange andre børn i verden ikke har.

Det er for at forstå, se, opleve og begå sig i et fællesskab – et demokrati.

Det er for at opleve elementer, som prikker til din nysgerrighed. Som får dig til at tænke.

Det er for at lære strategier, faglige som ufaglige, der gavner dig senere hen i dit liv, både arbejdsmæssigt og personligt

Så kære læser. Tænk sammen med mig lidt videre – hvad er skolens formål anno 2015? Er det blot faglige mål, eller bør vi værne om og måske endda højne de demokratiske og dannelsesmæssige elementer igen? Ønsker vi små voksenmålstyrede individer, eller mennesker som er i stand til at virke i eget liv?

 

Kommentarer