Inklusion kræver undervisning i empati – for både jeres og vores børn

Jeg arbejder i en kontaktklasse på en folkeskole i Nordjylland. Eleverne har autisme-spektrum diagnoser af forskellige art. Vores elever er ikke glade for at blande sig med skolens øvrige børn.
Fx Michael som, når vi skal til et arrangement på hovedskolen, står 3-4 meter fra gruppen og surmuler med armene over kors. Eller Mette, som går klinet op af en voksen, med hovedet mellem skuldrene og øjnene rettet stift mod jorden, når hun skal op på skolen.

Taler jeg med mine elever i kontaktklassen om at blive integreret ud i en klasse på hovedskolen, er reaktionen altid skepsis. Vores børn er bange for jeres børn. I en almindelig klasse er der mange børn. Der fyger mange hemmelige, usynlige kommunikationskoder og indforståetheder gennem luften på en almindelig skoledag. For vores børn opleves det som en overvældende larm, stjålne blikke, øjne der ruller, munde der vrænger – alle disse signaler er forvirrende eller uforståelige for vores elever. Nogle af vores elever ser det ikke, og er derfor ligeglade, – men der er også dem, som ser men ikke forstår, – og føler sig angst i en stor, forvirrende gruppe børn. De reagerer enten ved at vende det indad, blive mutte og indelukkede eller det modsatte: ved at blive larmende og provokerende.

At forstå, at kunne føle, at kunne sætte sig ind i andre menneskes liv – det er empati. Empati er uden fordomme og uden forudfattede meninger, men en anerkendelse og accept af et andet menneske og den personlighed, kultur og hjemmesituation, det menneske kommer med. Empati er også evne til at afkode signaler i form af for eksempel kropssprog.

Vores elever mangler viden om, hvad empati er, og hvordan det kan læres. Men måske mangler jeres børn også empati – og viden om, hvor vigtig denne ”kompetence” er for, at alle i klassen skal føle sig som en del af fællesskabet. Det fællesskab som for de fleste børn er eftertragtet, men som vores børn med autisme-forstyrrelser ikke nødvendigvis opsøger.

Jeg mener, at læring om empati er nødvendig for, at det kan lykkes for en klasse at rumme et inklusionsbarn. Og empati og forståelse er også nødvendig hos de forældre, der har et barn i en klasse, der skal rumme inklusionsbørn.

Ville du have dit barn inkluderet i en klasse hvor der er overvældende larm, uforståelige signaler og rullende øjne? Hvis inklusion skal lykkes, mener jeg, at den altid skal støttes med timer til vejledning og hjælp til afkodning for det inkluderede barn samt med undervisning og øvelser i empati for klassen, der skal inkludere.

Kommentarer