På jagt efter dannelse III

En stille dreng, der endnu ikke har sagt noget, melder sig i samtalen. ”Jeg tror, at min mor elsker min lillebror mere end mig,” siger han forsigtigt.

Hvad er dannelse?
Når jeg underviser mine elever i folkeskolen, er jeg optaget af især to ting: eleverne skal lære så meget som muligt, og jeg skal som lærer give dem muligheder for at udvikle sig til selvstændige, myndige mennesker, der er bevidste om, hvem de er, og som kan forholde sig nysgerrigt og ansvarligt til deres omverden og begå sig på livets mange arenaer. De skal både have viden og færdigheder og udvikle sig personligt og socialt. Det er dét, jeg kalder dannelse. Eleverne skal lære noget, og de skal blive til nogen.

Hvorfor dannelse?
Når jeg er på jagt efter dannelsen i folkeskolen, er det for at understrege, at den let kan blive nedtonet til fordel for den læring, der kan måles og vejes og iagttages lige nu og her. Den er nemlig i meget høj kurs i dagens skole under betegnelsen ”læringsmålstyret undervisning”. Men vi må holde fast i, at vores elever har krav på også at modtage en undervisning, der kan få en dybere betydning for dem, så de netop kan udvikle sig til selvstændige, ansvarlige individer.

”Min mor elsker min lillebror mest”
Denne gang befinder vi os i en 4. klasse, der har kristendomskundskab. Læreren fortæller om Josef. ”Josefs brødre kom til at hade ham, for deres far, Jakob, lagde ikke skjul på, at han elskede Josef mest.” Nogle elever rynker uforstående brynene. ”Hvorfor det?” spørger en dreng på første række. ”Fordi Jakob havde fået Josef med den af sine koner, som han elskede mest.” Det udløser småsnakken eleverne imellem. ”Kan man elske sit ene barn mere end de andre?” spørger en pige bekymret. Der er nærmest rædsel at spore i flere af elevernes ansigter.
En stille dreng, der endnu ikke har sagt noget, melder sig i samtalen. ”Jeg tror, at min mor elsker min lillebror mere end mig,” siger han forsigtigt. Der bliver helt stille. Alle kigger på ham.
Drengen fortæller om forældrene, der er skilt, om moren, der har fået en ny mand, og om den nye lillebror, som bliver overdynget med opmærksomhed. Fortællingen er hudløst ærlig. Her lægger en lille dreng sine allerinderste og mest private tanker og følelser frem for sin lærer og klasse – fordi Josef-historien minder ham om hans eget liv. Og det fører til en meget fin og nænsom samtale i klassen.

Læring for livet – en almindelig tirsdag formiddag
Denne helt almindelige tirsdag formiddag vil drengens læring i bedste fald byde på lidt af hvert: viden om Josef og gammeltestamentelig historie og færdigheder i at kunne tale med om og tolke en tekst – alt sammen læring, der kan iagttages her og nu, en fornyet eller måske klarere erkendelse af hans egen livssituation, en oplevelse af, at hans egne erfaringer deles af andre mennesker til alle tider, og af, at andre mennesker har interesse i at lytte til noget af det mest private i hans liv.
De sidste ting ville ikke kunne fanges ind af konkrete læringsmål og blive målt og vejet her og nu. Vi vil alle sammen gerne have, at vores børn bliver påviseligt dygtige i skolen. Men i denne time blev rige dannelsesmuligheder også foldet ud i mødet med det faglige stof. For her fik eleverne muligheder for at spejle sig selv og deres liv i stoffet, at blive mere bevidste om, hvem de selv er, og at udvide deres tilværelsesforståelser, så de forhåbentlig får bedre forudsætninger for senere hen at møde og tackle deres voksentilværelse.

Kommentarer