Kære nyuddannede lærere – bliv gerne længere i Folkeskolen

Når man hele tiden får at vide fra medierne og politikerne, at folkeskolen ikke gør det godt nok. At skolens resultater er baseret på internationale sammenligninger, gør det svært at tale skolen op overfor de kommende studerende – men lærerstuderende findes gudskelov stadig dog bliver de meget kort tid i folkeskolen.

For 9 år siden blev jeg ansat på en Folkeskole på Frederiksberg. Den stilling jeg fik var der 130 ansøgere til. Heldigvis fik jeg mit drømmejob som Indskolingslærer midt i byen tæt på hjem og mit barns vuggestue. Jeg var ikke nyuddannet, som min nyansatte teammakker, men havde på det tidspunkt en del års erfaring fra en skole på Vestegnen.

Når vi nu skal ansætte lærere på Frederiksberg får skolerne ikke hundrede ansøgerne til en stilling i Indskolingen – men ind i mellem bliver en dygtig, nyuddannet lærer ansat hos os. Sidste år lærte jeg Anna at kende, da hun kom nyuddannet til min arbejdsplads. Anna er en fantastisk dygtig lærer, og eleverne elsker hende. Hun har gode relationer til eleverne, hendes undervisning er spændende og hun har ambitioner på sine elevers vegne. Hendes væsen er mildt, hun larmer ikke, og giver sine elever plads til at være kreative

Men efter et år sagde Anna op for at læse videre. Hun kunne ikke se sig selv i Folkeskolen. En anden god ven sidder lige nu og skriver speciale på RUC – han har aldrig brugt sin læreruddannelse. Der er mange flere eksempler derude på rigtig dygtige folkeskolelærere, som aldrig får brugt deres læreruddannelse eller bruger den i få år.

Anna blev i juni klappet ud af aulaen af sine elever og fik blomster af ledelsen. Alt sammen meget velfortjent. Men jeg ville ønske, at vi havde gjort mere for at Anna var blevet længere tid i Folkeskolen. De vilkår som nyuddannede lærere præsenteres for, er ikke gode nok. Der er ikke tid til mentorordninger, der er kun et begrænset omfang af reduktion i undervisningstimetallet og ofte underviser de i fag, som de ikke er uddannet i.

De nyuddannede kan ikke se en fremtid i folkeskolen med dårlig løn, en ufleksibel hverdag og ingen prestige fra det omgivende samfund.

Det er en skam, da de nyuddannede kommer som et frisk pust med nyt gåpåmod, fulde af energi, og ambitioner om at gøre en forskel i elevernes verden.

Når jeg tænker igennem mit netværk, kender jeg flere og flere dygtige lærere, som enten fik en meget kort karriere i folkeskolen – eller som aldrig startede deres arbejdsliv her. Fagligt dygtige folk der ikke kan se en arbejdsmæssig fremtid i skolen. Det er de dygtigste lærere, som læser videre – og dem har vores elever brug.

Det får mig til at tænke på, om jeg selv havde fortsat så mange år i Folkeskolen, hvis jeg var nyuddannet i dag? Det er jeg faktisk ikke sikker på, men jeg er her stadigvæk efter 15 år. For jeg elsker min hverdag med undervisning i 3.klasse, fantastiske kollegaer og et stærkt fællesskab. Mine elever er fantastiske, og at være med til at præge deres faglige og sociale udvikling giver mit liv mening.

Da Anna fortalte mig, at hun ville læse videre efter et år i Folkeskolen, tænkte jeg at det var en fornuftig beslutning. Hun har nu energien til at studere, og er ikke bundet op på hus- og billån. Der vil altid være et folkeskolejob i vente et sted, hvis hun skulle fortryde. Men hvis hun var fortsat i folkeskolen, havde hun ikke haft mulighed for at studere på fuld tid, som vores arbejdsvilkår er i dag.

Da Anna blev klappet ud af en aula fyldt med glade feriebørn i juni blev jeg ramt af vemod. Sikken en skam at eleverne og lærerværelset kun fik et år med hende. Hun er nu på Universitetet, har tid til sin familie og kan se frem til et job med mere prestige og bedre løn.

Hvordan skal man motivere de kommende lærerstuderende, når anerkendelsen allerede er tabt på forhånd …?

Historien er baseret på virkeligheden, men alle navne i bloggen er opdigtede