Kirken ud af skolen

taest-endelig

Så sikkert som Amen i kirken vil mange folkeskoleelever og deres lærere snart forlade klasselokalerne for at deltage i den lokale kirkes årlige julegudstjeneste.

Børnene bænker sig i kirken til præludiets tonerpræsten i ornat byder velkommen og ”Dejlig er jorden” synges som fællessang. ”Og det skete i de dage”- Juleevangeliets fortælling om det lille barn i krybben – vil snart lyde og velsignelsen bliver lyst. Herefter vender børnene og deres lærere atter næsen mod skolen til orgelmusikkens toner. En religiøs og tilbagevendende aktivitet, som mange folkeskoler deltager i jul efter jul.

I mine mange år som folkeskolelærer har det altid undret mig, hvorfor vi som folkeskole deltager i et religiøst ritual. Langt de fleste folkeskoler deltager, enkelte er holdt op.

Julegudstjenesten er forkyndende. I folkeskolen må fagene ikke være forkyndende. Religion skal være et emne i skolens undervisning, men ikke et anliggende på anden måde.

Børnenes religiøse opdragelse er alene et anliggende for forældrene. Folkeskolen er hele samfundets skole. Vi skal ikke signalere, at én religion er mere rigtig end andre. I folkeskolen skal eleverne lære om religion, ikke opdrages til religion.

På vores skole kan man selvfølgelig blive fritaget for at deltage i den årlige julegudstjeneste, hvis man ønsker det”. Et ofte hørt argument fra velmenende skoleledere. Men i en inkluderende mangfoldig folkeskole dur det ikke at lave særordninger for religiøse arrangementer. Her skal vi alle kunne være med i det, vi foretager os.

Der er mange forskellige religioner og ikke-religiøse elever repræsenteret i skolen. Julegudstjenesten kan være lige så fremmed og ligegyldig for Anna som for David, Mohammed og Ying. Vi sikrer en ensartet behandling af alle, ved at henvise deltagelse i religiøse handlinger til hjemmet.

Mig bekendt er der ingen love, der påbyder skolen at have et forhold til kirken. Der er kun traditioner at henvise til, men traditioner er i evig forandring. Derfor skal hver skole skabe sine egne. Som på min gamle skole, hvor vi altid sang årets julekalenderhits, så salen svingede, lærerne sang ”Last Christmas” for børnene, og en julehistorie blev læst højt. En dejlig fælles afslutning på det forgangne år.

I forlængelse af indlægget her, som første gang blev bragt i Politiken 5. december 2016 (og 16. december på Pol.dk), har det været kommenteret eller uddybet i følgende medier:

8. december 2016 interview i Radio 24Syv

21. december 2016 i TV2 Nyheder

Indslaget gav anledning til en betydelig debat og affødte også indlæg om debatten:

6. januar 2017 i Folkeskolen.dk

12. januar 2017 i Folkeskolen.dk

Det blev også til en gedigen shitstorm på Facebook, som blev kommenteret og debatteret:

9. januar 2017 i P1 Morgen

og denne sag og debatten om debatten blev også kommenteret her i en længere artikel:

20. januar 2017 på Kristligt-Dagblad.dk

Også Københavns Lærerforening har med udgangspunkt i indlægget valgt at kommentere debatten på deres site i artiklen “Nej til tavshedskultur”:

18. januar 2017 på KLFnet.dk

 

 

 

 

 

 

Kommentarer