Kommunernes luksusfælde

Da barnets reform blev indført, var vi som lærere endnu flittigere end før til at skrive underretninger. Underretninger har vi nu altid skrevet, men med barnets reform steg antallet af underretninger. I nogle kommuner steg antallet af underretninger med flere hundrede procent.
Hver underretning skulle læses og i nogle tilfælde skulle der sættes i gang med en indsats. Det blev dyrt, men sådan må det nu engang være, hvis man ønsker at gøre tingene ordenligt.

Regningen for årene med øgede indsatser er kommet – og nu skal der så spares.

Vi ser derfor eksempler med børn, der bliver hjemtaget fra deres plejefamilier, børn der bliver hjemtaget fra specialskoletilbud. Støtteordninger til familier bliver afbrudt, specialklasser slanket eller nedlagt.

Det gør ondt ude på skolerne. Vi kan mærke konsekvenserne. Det er frustrerende og vi føler på mange måder, at der ikke bare er skåret ind til benet, men at benet er ved at blive savet helt over.

Samtidig ser vi udbygninger af svømmehaller, skøjtehaller, nye fodboldbaner og andre anlæg, der i de flestes optik bedst kan kaldes glasur på den kommunale lagkage.

Det er to forskellige budgetter. Vi kan ikke overføre penge fra ”Danmarks sjoveste vandrutchebane” til et behandlingstilbud til børn af alkoholikere.
I almindelige ører lyder det torskedumt – og faktisk så dumt, at det er mærkværdigt, at det kan undre, at man endnu ikke har fundet på, at give kommunerne frit råderum over deres eget budget.

Vi forestiller os, at luksusfælden kommer på besøg i kommunefamilien. Budgetsøjlen for nye sko til mor mangler ikke penge og mor kan købe to par nye dyre sko om måneden. Budgetsøjlen for mad til børn er til gængæld i minus og børnene går hver dag sultne i seng. Hvis dette var en case i luksusfælden, ville man i en pokkers fart, få styr på mors forbrug af sko og få overført penge til mad.

Men nu er det kommunale budgetter vi taler om….. og her kan man godt – i overført betydning – købe dyre sko til mor, mens børnene går sultne i seng. Set udefra virker den bundne administration og konsekvenserne både på kort og på lang sigt tudetosset og meget dyrt, når regningen for børn tabt i det kommunale en dag skal betales.

Kommentarer