Kongens foged og gaffatape

”Har det barn ikke en far? ” spurgte sagsbehandleren, og da min mor svarede ”jo”, så trak han både børnepenge og boligsikring fra den kontanthjælp, min mor havde fået, da hun var blevet fyret efter et langt sygdomsforløb. Min mor græd hele vejen hjem fra bistandskontoret og jeg vidste godt, at jeg ikke skulle spørge om nye sko, selvom træskoene var blevet alt for små. Det år græd hun meget – én gang af glæde. Det var den dag, der stod en mand fra kirken med en kuvert. Der var 500 kr. i.

Sagsbehandleren fulgte ikke loven, men det vidste min mor ikke. Vi havde trukket nitten, da vi fik ham. Jeg ville ønske, at vi havde fået en af de andre. Én af de søde.

Jeg har været lærer i mere end 10 år. Man ser meget på 10 år. Børn der lærer at læse. Børn der får sejre. Børn der trives, og børn der ikke gør.

Et år, sad Patrick altid lige op af radiatoren. Han var kold og frøs, når han kom i skole. Det tog en times tid at få varmen – også selvom vi satte ham ved siden af radiatoren. Familien havde mistet deres bolig, så de boede i campingvogn. Det er koldt at bo i campingvogn i marts, hvor der stadig er nattefrost.

Hver morgen havde vi rutiner: Hvilken måned har vi nu? Hvilken ugedag? Årstal? og datoen for i dag? Det var rigtig svært, at huske for de fleste.  Men to datoer kunne de altid. ”I dag er det den 1. – og min mor har lovet mig en ny jakke” og ”i morgen er det d. 20 – så kommer der børnepenge”. Den 1. og d. 20. var lette datoer at huske. Det var de gode dage, hvor der for en gangs skyld ikke skulle tænkes i penge.

Vi lærte også om dyr. En hanhest hedder hingst eller vallak, en hunhest hedder en hoppe, et hestebarn hedder føl og et babyfår hedder et lam. Det var ligeså svært at huske som måneder og ugedage. I psykologens rapporter, ville det hedde ”ordmobiliseringsproblemer” eller ” kort arbejdstidshukommelse”. På trods af ordmobiliseringsproblemer og kort arbejdstidshukommelse, vidste alle hvem ”kongens foged” var. Det skete, at kongens foged kom på besøg. Det skete også, at en familie blev sat ud af kongens foged. Selvom de andre børn havde set kongens foged hos Natasja, og selv om alle havde set, at tingene blev båret ud af lejligheden – så blev man ikke drillet med kongens foged. De vidste godt, at det næste gang kunne være hjemme hos dem, man kom bagud med huslejen – hvis man ikke lige præcis blev reddet af datoerne d. 20 og d. 1.

Børnefattigdom er ikke tal på et regneark. Børnefattigdom har navne. De hedder; Patrick, Oliver, Natasja og Julia. De kommer ikke i skole sidst på måneden, fordi der ikke er råd til madpakke – eller også kommer de i skole med en madpakke, hvor der er mugpletter på brødet – eller med en pose med kogt pasta – for kogt pasta er det billigste.

Børnefattigdom er, at opdage at sål og sko ikke kan limes sammen med en limstift og at gøre sig den erfaring, at gaffatape er noget der holder begge dele sammen.

Børnefattigdom er, at håbe på, at der er plads på en Røde Kors sommerlejr – for så er der da lidt at fortælle, når andre børn kan fortælle om ture i sommerhus og på Kos.

Børnefattigdom er, spekulationer over familiens økonomi. Skyld, skam og angsten for rudekuverter, selvom man kun er 10.

Børnefattigdom kan ikke sættes ind i et regneark. Fattigdommen har navne på virkelige børn i virkelige klasselokaler. De findes et sted langt fra finansministeriets mure.

“Et moderne kontanthjælpsloft” vil skabe flere børn som Patrick, Oliver, Natasja og Julia.  Jeg kan ikke tro, at det virkelig er dét, vi som samfund ønsker for vores børn.

Kommentarer