Lad børnene være børn uden en karriereplan

Hvad skal du så være, når du bliver stor?«

Det spørgsmål er vi alle blevet stillet som børn. Hvert eneste år ændrede drømmene sig, fordi det bare var en rolleleg, hvorigennem vi gennemlevede nogle af barndommens faser, som gjorde os i stand til senere i livet at træffe valg.
Selv gik jeg fra et ønske om at blive bondemand til radiovært for senere hen at rende rundt med en dug på hovedet og forestille mig, at jeg var asketisk nonne spærret inde i et kloster. Det gav fuldstændig sig selv i teenagerårene, at det nok aldrig kom til at ske.
Nu lever vi så i en tid, hvor vi i vores voksende panik efter at fremtidssikre arbejdsmarkedet hele tiden intensiverer uddannelsesvejledningen i folkeskolen.

Hvis det bare foregik i de sidste skoleår, ville det måske være til at forstå, men det rækker langt ned i børneårene på en måde, som kun kan gøre skade.

Karriereplan eller lege og drømme
I øjeblikket starter kravene om uddannelsesvejledning i indskolingen. Fra børnehaveklassen til 3. klasse, skal eleverne, ifølge de obligatoriske mål for det timeløse fag ’uddannelse og job’, arbejde med forskellige karriereforløb og de vilkår, der knytter sig hertil.

De skal f.eks. kunne beskrive uddannelsesveje for kendte jobs samt have viden om korte og lange uddannelser og jobtyper, som uddannelserne kan føre til. Alt sammen før de kan klokken og binder deres første snørebånd.
Det er vigtigt at forstå, hvad det er for et maskineri, som man piller ved, når man trækker et sådant voksent indhold ned over barndommen. Børn ser verden og afprøver den på sikker grund. De skal finde ud af, hvordan det hele hænger sammen, og så skal de lege og drømme, som en vigtig forberedelse til voksenlivet.
Bliver eleverne bedre i stand til at afgøre deres uddannelsesvalg som voksne, fordi de lærer om karriereveje i 1. klasse? Det indlysende svar er nej. I så fald ville vi have et brandmandskorps bestående af 1 million mænd, som ikke kendte til smalle studier på humaniora og CBS, da de startede livet i skolen.

Ulykkelige lønslaver
Målene for uddannelsesvejledning fortsætter ufortrødent hele vejen op gennem folkeskolen, og omkring 6.-7. klasse forventes det, at de er ved at være klar til at påbegynde deres uddannelsesplan. Senest anbefales lærerne sågar at påvirke deres valg af erhvervspraktik i 8. klasse, så de kommer væk fra drømmene og bliver mere realistiske set i forhold til deres evner.

Jeg ser en stor risiko for, at de for tidligt begynder en fortælling om sig selv, som kan være negativ og håbløs for deres fremtid og dræbe deres motivation.

Hvis vi knuser deres drømme, før de har taget form, har de intet at arbejde efter længere, og så bliver verden kedelig, sørgelig, fattig og grå, for det vil bestemt ikke generere skæve, krøllede og fantasifulde hjerner. Det vil i bedste fald skabe ulykkelige lønslaver.

Kommentarer