Lærere bliver beskyldt for mobning

BT bragte d. 21. januar en artikel med overskriften “Silas Holst deler vandene: Gik han over stregen under foredrag for 600 elever?”. Heri stilles spørgsmålstegn ved, om Silas mobbede og udstillede en pige, som han bad om at flytte sig nogle rækker væk fra veninderne, da gruppen gentagende gange forstyrrede hans foredrag ved at fnise upassende. Dette fik mig til at skive følgende:

Jeg har som lærer også mødt forældre, der har fortalt mig, at de tænker, jeg har udstillet og mobbet deres barn, når jeg har valgt at irettesætte eller bortvise deres barn foran andre elever.

Jeg svarer hertil, at min oplevelse er, at alle øjne i forvejen var rettet mod barnet, da det forstyrrede ved at fjolle, snakke og modsætte sig den voksnes klare anvisninger. For det ved alle børn ikke er i orden. Barnet udstillede sig selv, og som voksen tager jeg derfor ansvar for at hjælpe barnet ud af den uhensigtsmæssige rolle, så ikke barnet yderligere stigmatiserer sig selv og i værste tilfælde får tillagt sig dårlige vaner.

Jeg taler altid med respekt til mine elever, så mine irettesættelser er aldrig onde, nedgørende eller hånende. De er korte, tydelige og henviser omsorgsfuldt til den ønskede adfærd, hvilket jeg oplever at have succes med i min klasseledelse. Jeg vil vove at påstå, at mine elever holder af mig netop herfor.

Jeg er af den opfattelse, at vi svigter børn, hvis vi lader dem træde ud over grænserne for respektfuld, god opførsel igen og igen og igen. Vi svigter både barnet, der forstyrrer. Vi sviger de 23 elever, der får deres undervisning forstyrret. Og vi svigter i sin helhed skolen som uddannelsesinstitution, hvis ikke vi holder fast i principielle normer, der sikrer de bedst mulige betingelser for læring.

Oplever jeg børn, der gentagende gange bliver irettesat, snakker jeg med dem under fire øjne, når det passer ind i min undervisning, og jeg inddrager altid forældrene til et samarbejde om at give barnet den bedst mulige skolegang. Ind imellem kommer vi sammen på hårdt arbejde, nogen gange skal vi have hjælp udefra, men ved fælles hjælp og supplerende kompetencer hjælpes barnet til at trives bedre socialt og fagligt.

Det er det ansvar, jeg som lærer blandt meget andet er uddannet til at påtage mig – og jeg gør det med glæde hver dag.

Kommentarer