Læringsmål skal bruges velovervejet!

”Åh nej, hvad er det egentlig, jeg gør ved mine elever hver dag??!! Jeg har jo slet ikke tænkt over alt det her, for det er jo bare noget, vi skal gøre!” Sådan udbryder en af mine kollegaer, mens hun holder hænderne op foran ansigtet.

Vi talte forleden om læringsmålstyret undervisning og nogle af de konsekvenser, som den type undervisning i en rendyrket og snæver form i mine øjne kan have for eleverne: vi tvinger dem til at være i et evigt præstationsrum, vi lærer dem kun dét, der kan måles og vejes, vi lærer dem, at det er den ydre, præstationsorienterede motivation, der tæller, og vi overser de almene dannelsesprocesser, der skal gøre dem til kritiske, myndige, ansvarlige og frie individer.

Jeg tror, at mange lærere kan nikke genkendende til denne historie. Vi bliver i større eller mindre grad pålagt – eller i bedste fald inspireret til – at undervise læringsmålstyret: at opstille tydelige mål for vores undervisning, at formulere hvilke tegn på elevernes læringsudbytte, vi forventer at se, og at evaluere, så elevernes resultater bliver synlige – for os, for eleverne selv og for forældrene.

Som didaktisk vejleder taler jeg med lærere fra mange forskellige skoler om det. Og det går igen, at mange lærere mere eller mindre ukritisk har købt præmissen om læringsmålstyret undervisning. Og det kan jeg godt forstå!! Vi har ikke mange muligheder for at reflektere over målstyringen. Måske er det tidspresset, der gør, at vi ikke stopper op og reflekterer. Måske er det fordi, kulturen på mange skoler efterhånden ikke maner til debat og didaktisk fantasi. Vi tudes ørerne fulde af, at metoden virker, at den skaber større læring hos eleverne og større gennemskuelighed for forældrene, og at den på mange måder derfor er svaret på skolereformens primære formål: et fagligt løft for alle elever.  Mange steder er det ydermere et udtalt krav fra forvaltning eller ledelse at undervise læringsmålstyret – også selvom det ikke er lovbestemt.

Men det er så vigtigt, at vi trods kulturer og anvisninger ovenfra forsøger at stoppe op og bruge læringsmålstyret undervisning kritisk og reflekteret! Selvfølgelig skal der være mål i undervisningen! Alt andet ville være et tilbageskridt for vores pædagogiske praksis. Men jeg mener, at vi skal overveje flere ting:

– Skal målene altid være synlige for eleverne?
– Kan vi formulere mål (eller nærmere formål), der også fører til en mere kompleks læring og til dannelse?
– Er der situationer, hvor vi skal lade vores undervisning styre af andet end mål?
– Kan vi evaluere på andre måder end dem, hvor resultaterne af elevernes læring kan placeres på en skala
eller gives konkrete værdier (fx tal)?

Disse og andre lignende spørgsmål skal sættes på den pædagogiske dagsorden blandt lærere og ledere ude på skolerne. Og det er min oplevelse, at det skal komme ”nedefra” – fra os lærere. Vi skal drøfte det på teammøder, på lærermøder, ved pædagogiske arrangementer – alle steder og fora, hvor lærere er sammen om at undervise børn. Det skylder vi børnene, for det har så kolossalt stor betydning for deres skolegang!

Kommentarer