Lars Løkke – folkeskolen har IKKE penge nok!

På KL’s topmøde 2017 udtalte Lars Lække at kommunerne har penge nok til at udføre folkeskolens opgave. Det kan ikke stå uimodsagt, og som lærer igennem 16 år i folkeskolen, er jeg direkte uenig i Statsministerens påstand.

Kommunernes økonomi er generelt udsultet, og staten ligger bånd på flere og flere kommunale ressourcer. Udligningsreformer, flere ældre og en folkeskolereform – der er mange store poster i kommunens økonomi. Men skal elevflugten fra folkeskoler til privatskoler standes? Vil man have de dygtigste lærere til at arbejde i folkeskolen? Og vil man fra politisk hold have, at kvaliteten i undervisningen varetages af uddannede undervisere? Så skal man starte et helt andet sted end at nedtone den økonomiske betydning for folkeskolen.

Efter indførsel af L409 (arbejdstid for lærerne) og folkeskolereformen i 2014 var realiteten, at alle lærere skulle ”undervise lidt mere”. Lokalt på Frederiksberg, hvor jeg arbejder, betød det at alle lærere skulle undervise 2 klokketimer mere ugentligt. Dermed kunne man finansiere det øgede timetal. Et år efter reformen hørte jeg en skoleleder udtale: ”der er ingen tvivl om, at man har presset citronen på lærernes undervisningstimetal. Hvis det stod til mig, så lavede vi den bedste skole ved at alle lærere undervise 20 timer, havde 3 timer til ugentlige møder og brugte resten af tiden på forberedelse og udvikling”.

Denne skoleleders replik har jeg efterfølgende tænkt meget over. Egentlig giver det god mening – lederen vil drive den bedste skole. Det kræver ressourcer, som igen er flere penge.

Privatskolerne HAR flere penge. Deres lærere underviser færre timer. Eleverne kommer på årlige hytteture og lejrskoler til udlandet. Der er færre elever i klasserne, og måske er inklusionsopgaven mere overkommelig? Skoledagene er kortere, og alligevel kan de prale af høje karaktergennemsnit ved afgangsprøverne. Alt dette kan folkeskolen ikke hamle op med.

Folkeskolen er folket skole – og bør være forældres første valg. Men så længe at skolen langsomt udsultes økonomisk, og ikke prioriteres fremadrettet, så vil det ikke være muligt at vende elevflugten.

Jeg tror ikke på, at økonomi uden tanke er fornuftigt. Dog kan jeg pege på en lang række tosserier i folkeskolen aktuelt, som man kunne starte med. Lad mig starte med Kalundborg kommune; hver 4 lærer er IKKE uddannet – og til sommer har kommunen valgt at lukke Røsnæs skole, en fantastisk velfungerende skole i naturskønne omgivelser. Resultatet af skolelukningen er, at der oprettes en friskole. Kommunen har rigtig svært ved at tiltrække uddannet arbejdskraft, bl.a. som følge af markant bedre arbejdsvilkår i nabokommunen Odsherred. Ikke uddannede bliver ikke så længe i skolen – og mange lærerskift, det er en torn i øjet på elever og forældre.

Som det er nu, så får kommunerne de skoler, de har råd til! Og der er IKKE råd til at istandsætte faglokaler, varetage inklusionsopgaven og lejrskoler. Kommunerne må prioritere – og her bliver det i bedste ”laveste fællesnævner” som tilbydes eleverne.

Der er rigtig mange gode tiltag i folkeskolereformen. Pædagogiske ambitioner om at blive så dygtige som muligt, inddrage omverden og bevægelse ind i timerne er alt sammen ting, som vi har arbejdet længe med, og med succes, inden reformen på Frederiksberg.

Målet i reformen er simpelthen ikke i overensstemmelse med ressourcerne. Man må vælge at prioritere fra politik hold – en skam for eleverne! Det er dog trods alt vigtigere at gøre nogle ting hel fremfor at gøre det hele halvt.

Så hvis der ikke er flere penge til kommunerne, hvad skal der så skæres væk? Det må være en politisk prioritering. En ting er sikkert, at give ”ro til at få reformen til at virke”, det er ikke en seriøs tilgang til folkeskolen. Vi kunne i stedet starte med at sløjfe krav til elektroniske evalueringsplatforme, og lade det være op til de enkelte skoler.

Vi kunne prioritere lækre faglokaler, gode undervisningsmaterialer og to voksne til ture ud af huset. Skrot i stedet kommunale ambitioner om at give alle børn ”IPads” – diverse læringsapps er spild af penge.

Så hvad vil I med skolen, politikere? Jeg ved godt, hvad jeg vil. Jeg vil fortsat undervise med høje faglige ambitioner, give mine elever faglige oplevelser ude i verden, levere timer med substans og engagement. Jeg drømmer om lejrskoler, udhvilede elever, lækre fagbøger i dansk og et natur/teknologi med det nyeste udstyr. Jeg drømmer om at udvikle skolen fagligt – og tager gerne mit ansvar på mig. Jeg drømmer om fortsat at arbejde sammen med fagligt dygtige kollegaer, og at vi er flere der får mulighed for at udvikle os faglig i, og med, skolen.

Men hvad vil du Lars Løkke? Mere smalkost? Smide aben videre til kommunerne – eller tage ansvar ved at vise, at Christiansborg for alvor vil folkeskolen?

 

Kommentarer