Man skal ikke lægge puslespil, når man ikke fatter en brik

Relateret billede

”Generelt er det sådan, at skolelærere mener, at man skal passe på med ikke at lære for meget”.

Udtalelsen stammer fra Liberal Alliances Henrik Dahl i Avisen Danmark den 29. juni. Henrik Dahl mener, at lærere har den holdning, at hvis man lærer for meget, går det ud over trivslen.

Hvor kom det lige fra?

Mon Henrik Dahl kan opdrive én eneste lærer, hvis højeste ønske ikke er, at eleverne lærer så meget som overhovedet muligt? Findes der mon én eneste lærer, som ikke glæder sig over hver eneste elevs faglige fremskridt? Næppe.

Hvorfor har Henrik Dahl mon behov for at provokere den samlede lærerstand med sine nedladende og stupide udtalelser? Er det mon en bevidst strategi at blive ved med at tale lærerne ned, ned og længere ned, så de til sidst smider håndklædet i ringen og forlader arbejdet i folkets skole i afmægtig frustration over så nedladende og fordomsfulde udtalelser fra et folketingsmedlem i et regeringsparti? Er Henrik Dahls udgydelser simpelthen et led i nedbrydelsen af folkeskolen?

Tydeligt er det i hvert fald at Henrik Dahl ikke har den mindste indsigt i lærerfagets dimensioner.

Lærere er ansat til at opfylde folkeskolens formål. Dette indebærer et arbejde i en syntese af fag, metoder og holdninger. Lærere er professionelle, som arbejder med fag, pædagogik og didaktik. Det lærerfaglige arbejde indeholder derfor naturligvis elementer, som har at gøre med elevernes forudsætninger.

Det er netop nogle af disse forudsætninger, som ofte omtales som trivsel eller mangel på samme. Men forudsætningerne er så meget mere end det. De har også at gøre med biologiske, sociale, økonomiske, historiske og samtidsmæssige omstændigheder.

Folkeskolens formål er ikke en beskrivelse af hver enkelt fag, og lærere er ikke kun ansat til at formidle bestemte fag som fx dansk og matematik. Lærere skal ikke blot kunne et bestemt fag. De skal selvfølgelig have viden, færdigheder og holdninger – og de skal uddanne eleverne til netop dette – at opnå viden, færdigheder og holdninger, altså fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, sådan at eleverne forberedes til ”deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”, som det hedder i formålsparagraffens stk. 3, som desuden understreger, at skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Eleverne er altså ikke bare tomme hylstre, som lærerne skal fylde op med fag. De er levende individer i konkret tid og sted – med vidt forskellige forudsætninger. Og det er disse forudsætninger, som læreren tænker ind i sine fag og metoder – med blikket rettet mod såvel den enkelte elev som skolens overordnede formål. Skolefagene eksisterer i sammenhænge og fællesskaber, der skal skabe virkelystne mennesker, som har lyst til at lære mere – og det er basal viden for lærere, at når elever opnår kundskaber og færdigheder, så vil de have mere.

Ingen lærer kunne drømme om at bruge udtrykket ”lære for meget”, som Henrik Dahl synes at mene. Det er ganske enkelt et absurd angreb på lærerstanden, Henrik Dahl fremturer med.

Enhver lærer ved også, at dét at nedgøre elever kun skaber modvilje, vrede, ulyst eller apati.

Det samme kunne gøre sig gældende for en professionel faggruppe, som hånes af et folketingsmedlem i et regeringsparti.

Kommentarer