Manglende ressourcer til ressourcepersonerne

Jeg er lærer, og jeg elsker det. Jeg nyder at udforske alle jobbets muligheder og nye initiativer. Jeg sætter en stor ære i at give mine elever de værktøjer, de får brug for senere i deres liv, når de engang flyver fra skolens sikre verden og ud i et samfund der stiller stadig højere krav til dem som mennesker.

Men jeg føler afmagt, når jeg på trods af min iver for at imødekomme elevernes svagheder, ikke kan tilfredsstille deres behov. I min klasse har jeg en yderst intelligent og vellidt elev. Hun arbejder ihærdigt, brænder for skolen og har en indre drivkraft for at lære. Hun har for længst indset, at der skal uddannelse til for at få succes i livet. Nicole kommer fra en anden kultur, hun har lært fra barnsben, at skolen betyder noget.

Nicole har boet i Danmark i snart tre år og har en grundforståelse for sproget. Men dagligt ser jeg, at hun støder på modstand i de sproglige barrierer, hun møder. Det ses, når hun ved fælles gennemgange mangler danske ord for at kunne forklare sig, som hun gerne vil, eller når hun skal lave skriftlige afleveringer og bruger grammatikken fra hendes modersmål i stedet for den danske grammatik. Det giver hende fejl i det daglige arbejde og påvirker derved hendes karakterer. Jeg bruger rigtig meget tid på Nicole, jeg har lavet specielt materiale, afmåler hendes arbejdsbyrde og pakker de dårlige karakter ind i pænt papir for ikke at slukke hendes lys. Jeg har bygget et solidt stillads omkring hende. Samtidig med at jeg selvfølgelig ikke overser klassens andre 25 elever, det er klart.

Men trods mine anstrengelser føler jeg ikke, at jeg kan vejlede og guide Nicole, som hun fortjener. Jeg er hæmmet i at kunne hjælpe hende ordentligt i min undervisning, fordi jeg mangler knowhow inden for området. Nicole og jeg har aftalt, at det her bliver en fælles kamp, så vi hjælper hinanden på bedst mulig vis. Normalt er det her, man bør ty til skolens ressourceperson inden for området. En lærer, der er uddannet i at hjælpe børn, der har en anden etnicitet end dansk. Sådan en person har vi også på skolen, men han har travlt og har ikke den nødvendige tid til at hjælpe Nicole og jeg. Det er drønhamrende fustrende og dødirriterende, for det skyldes udelukkende, at han ikke har de nødvendige ressourcer, der skal til. Det samme gælder mange af skolens andre ressourcepersoner så som IT-vejledere, læsevejledere og medie- og kommunikationsvejledere, de har alle fine uddannelser, der er tiltænkt at kunne hjælpe eleverne til at blive bedre. Men hvad hjælper det, når de ikke har den nødvendige tid til at kunne gøre en forskel?

Igen kastes der mudder efter den økonomiske retningslinje, der er lagt ovenfra. Men det er nødvendigt, for i tilfældet med Nicole vil jeg nødig være skyld i eller nøjes med, at Nicole i worst case scenario ikke får den uddannelse, hun gerne vil og fortjener.

Jeg mener ikke, at vi bør stille os tilfredse med, at vores yderst kompetente og veluddannede ressourcepersoner ikke har de ressourcer, der skal til for at kunne udføre deres gerninger ordentligt. Gør du?

Kommentarer