Mine børn tager fri

Så skal vi snart til det igen. Nationale test. Fra 1. marts skal der igen testes løs i de danske folkeskoler. Fra børn er 7 år og til 8. klasse skal de næsten hvert år igennem en national test.

Nationale test blev opfundet for, at det statslige apparat kunne følge skoler i hele landet. Konsekvensen blev blandt andet, at vores børn nu bliver trænet i at tage test. Og det er ikke den læring, jeg ønsker for mine børn.

Jeg havde mine tvillinger med i svømmehal den anden dag. Vi havde næsten det hele for os selv. På et tidspunkt kom der en klasse, som skulle have svømmeundervisning, så vi måtte fortrække til et andet bassin. Det var en tirsdag formiddag, og mine børn skulle egentlig også have været i skole. Men den dag skulle deres klasse have deres første ”frivillige” nationale test i dansk.

Jeg er selv dansklærer, og jeg kender fuldt ud til indholdet af den test. Derfor har jeg, efter længere tids overvejelser besluttet, at den test skal mine børn under ingen omstændigheder udsættes for.

Når jeg selv har skulle gennemføre nationale test i mine klasser, har jeg observeret, hvordan mine elever er blevet påvirket, både før, under og efter testen. Nogle får decideret angst op til testen. Andre når kun et lille stykke ind i testen, før de simpelthen giver op og apatisk trykker videre i håbet om, at nå sidste spørgsmål. Selv de dygtigste elever har jeg oplevet sidde efter testen og være i tvivl om egne evner.

Så er det svært at give dem selvtilliden tilbage efterfølgende. Og det siger sig selv, uden tillid til egne evner, kan det være svært at lære nyt.

Når jeg så, længe efter, får svarene på testen, sidder jeg enten og tænker; ”Ja, det ved jeg jo godt,” eller ”Ah, det kan ikke passe.” For tests er noget du laver i øjeblikket. Uanset om du er træt, sur, ligeglad eller synes, den er let. Eller svær.

Og jeg ved godt, hvor mine elever ligger fagligt. Jeg ser deres fremskridt, læser deres stile eller hører deres svar. Hver dag. Så jeg har udsat dem for en test, som var fuldstændig unødvendig og til tider endda misvisende.

I Jyllands-Posten kunne man d. 05.02.2018 læse at, andelen af børn og unge, der bliver diagnosticeret med angst eller depression, er tredoblet de seneste ti år. Min påstand er, at vi lige nu lever i et samfund, hvor kun det der kan vejes og måles har værdi. Og det påvirker vores børn. Det synes jeg ikke er rimeligt.

jyllands-posten.dk/…/flere-boern-og-unge-faar-diagnosen-angst-eller-depression

Jeg ville ønske, at alle de ressourcer, der bliver brugt på udvikling af test, administration af test og opfølgning af test i stedet blev givet tilbage til læreren i form af tid. Tid til at tale med mine børn, i stedet for at sætte dem til at lave en kommunal trivselsmåling. Tid til at lytte til mine børn, når de læser, i stedet for at lave en læseprøve. Tid til dialog.

Mine børn skal ikke måles og vejes og findes for lette. De skal ikke frygte at komme i skole, fordi der venter en test. De skal ikke gå med ondt i maven, indtil svarene på testen kommer.

Derfor lyder min opfordring; Fjern nu de test. Giv i stedet læreren tid til at danne og uddanne børn, så de får selvtillid og lyst til at lære mere. Det må være lærerens fornemste opgave.

 

Kommentarer