Musik i skolen – hele vejen!

At musik og andre kreative fag burde være obligatoriske hele vejen op gennem skolelivet, skulle være en selvfølge i et oplyst samfund. Hvorfor er det så, at man dropper de kreative fag efter 6. klasse?

På væggen i forhallen på min skole står: ALLE BØRN HAR TALENTER. Bag væggen ligger musiklokalet. Bassen og trommerne dundrer ud af den åbne dør. To af mine elever fra 8. sidder derinde og er helt fortabte i deres egen verden. Nu kommer en af pigerne til, griber en guitar og stemmer i deres jam. Det er midt i spisefrikvarteret, og de burde være ude og få noget frisk luft, men de bad så inderligt om at få lov at gå i musiklokalet – og så fik de nøglen. Og her sidder de: ikke et ord er mælet og alligevel taler de alle samme sprog. Der bliver laver improvisationer, grinet lidt af dem, der lyder mærkeligt og ellers bliver der bare skabt små ubetydelige ting som teamwork, musikalitet, samvær, matematik, gehør, fællesskab osv. osv.

Det er måske ikke til at se med det utrænede øje. Og det er helt sikkert ikke muligt at måle: at det, de elever her udvikler af evner indenfor musik, rytme, timing, samarbejde og meget, meget mere, er ubetaleligt. Og – vil jeg vove at påstå – ikke muligt at udvikle i nogle af de skolefag, hvor man sidder i et klasselokale og lytter på læreren.

Den verdensberømte danserinde Isabella Duncan sagde engang: “If I could tell you what it meant, there would be no point in dancing it” – ”hvis jeg kunne sige det, ville jeg ikke behøve at danse det”. Der er så mange andre udtryksformer end det talte og skrevne ord – men de bliver i dén grad nedprioriteret i en skole, hvor man tydeligvis mener, at det ”pjat” hører de små klasser til. Næ, når eleverne bliver store nok, skal de arbejde med RIGTIGE skolefag. Så er det slut med at spilde tiden på de ”bløde” fag.

I mange, mange år har disse, for mig at se, essentielle fag været groft nedprioriteret. Helt tilbage fra min egen skolegang, hvor musik og formning stoppede efter 5. klasse. Men – er vi ikke blevet klogere på menneskets udvikling siden da? Hvorfor er der ikke sket en ændring – på trods af et ønske fra regeringen om en mere varieret skoledag?! Hvornår var det, at vi kom til den konklusion, at kreative fag som musik, billedkunst, håndarbejde og sløjd (nu endda slået sammen til en sløj omgang ”håndværk og design”) ikke i sig selv er så vigtige fag, at de som en naturlighed følger eleven hele vejen op gennem skolesystemet? Hvordan kan man i dén grad nedprioritere de ting, der danner os som mennesker? Gør os i stand til at være innovative, kreative, drømmende, nytænkende, nyskabende?

Jeg undrer mig over, at man i 2016 stadig har en skole, hvor man mener, at den eneste rigtige viden er den, som kan måles og vejes.

Vi ved så meget mere i dag. Om opdragelse, om hjernen, om menneskers udvikling. Adskillige studier påviser, at musik og kreativitet skaber ikke bare fagligt dygtigere mennesker, men empatiske, kærlige, kreative, innovative mennesker. Dannelsen af det hele menneske går ikke kun gennem faglig viden – men gennem udviklingen af alle vores talenter. Hvornår går det op for samfundet, politikerne, at den slags elever, der kun kan sidde stille og tilegne sig viden og færdigheder, rent faktisk kun kan meget få ting! Og at det, vi jo i virkeligheden ønsker er mennesker, der ved at have været – og stadig ER – i kontakt med deres musiske og kreative side, kan SÅ meget mere end bare at læse og regne!

Kære politikere! Jeg ønsker mig, at alle elever får musik og billedkunst hele vejen gennem deres skoleforløb. At de får mulighed for at udvikle alle deres potentialer. Vi har ikke kun brug for regnedrenge og læsepiger. Vi har også brug for musikere, skuespillere, billedkunstnere. Jeg lover jer, at det er en god investering – for os alle sammen!

 

Kommentarer