Musktéreden er IKKE skamskudt.

Måske endda snarere tværtimod. For på trods af, at tilliden fik stækket sine vinger kort, så er det som om, at sammenholdet kun vokser sig dybere og kampgejsten større. Endda på trods af den naturlige afmatning, der følger i hælene på et langt og sejt forløb.

Denne musketér ed er godt nok lavet af vores dygtige forhandlere, men den er i den grad gået ind i vores hjerter, og der har den kilet sig fast, lidt mere for hver gang vi har stået der med fanerne, skulder ved skulder, og snakket, sunget og heppet med faggrupper spredt fra nær og fjern.

Den tillid vi har fået opbygget gennem disse mange uger, hvor vi har haft hinandens rygge, og hvor vi har fået et førstehåndsindblik i andre menneskers arbejdsvilkår og arbejdsliv, har skabt noget for os, som ikke var der før. Et utroligt stærkt sammenhold og en kæmpemæssig tillid. Det er ikke sådan lige til at splitte.

Vi står stadig sammen, og muskertéreden gælder i fuldstændig samme grad for os lønmodtagere.

Man bliver ikke ret meget højere, ved at træde på nogen, der ligger ned. Man bliver derimod temmelig meget højere, når man sammen retter ryggen og hjælper hinanden opad.

Og det gør vi! Vi står sammen for anstændige forhold for alle offentlige ansatte. Det handler ikke om os enkeltvis, men om hele den offentlige sektors fremtidige arbejdsvilkår, også for generationerne efter os. Vi er ikke andenrangs arbejdere, og vil ikke behandles sådan.

Derfor er solidariteten stadig intakt. Måske endda stærkere nu.

 

 

 

Kommentarer